En gruppe udviklingsterapeuter råber vagt i gevær, fordi de kendte NKR - Nationale Kliniske Retningslinjer – ikke længere automatisk bliver opdateret hos Sundhedsstyrelsen. Det risikerer at gå ud over kvaliteten i behandlingen og skabe ulighed, mener udviklingsterapeuterne. En løsning er dog måske på vej allerede i 2025.
Dalende kvalitet og uens behandling, lyder bekymringen hos en tværfaglig gruppe kommunale udviklingsterapeuter. De råber i et debatindlæg vagt i gevær, fordi Sundhedsstyrelsen ikke længere opdaterer de Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR), som blandt andre ergoterapeuter ellers har kunnet læne sig op ad i deres behandling.
Årsagen til ændringen er, at Sundhedsstyrelsens arbejde med opdatering af NKR var et tidsbegrænset projekt, som nu er udløbet.
Her uddyber udviklingsterapeuterne Trine Elleby Møller og Malene Sulkjær debatindlægget og forklarer, hvorfor de mener, at de manglende opdateringer af NKR er en udfordring for dem og deres kollegaer.
- Når vi ikke har de nationale retningslinjer til at guide os i, hvilken vej vi skal gå i vores behandling, er det i praksis op til hver enkelt af os at holde sig opdateret på den nyeste forskning. Det vil sige, at vi selv skal navigere i et kæmpe hav af forskningsartikler for at finde netop dem, der er relevante for vores behandling. Men det er simpelthen ikke realistisk, siger Trine Elleby Møller, der er udviklingsterapeut i Furesø Kommunes Genoptræningscenter.
Hun tilføjer, at det jo ikke er noget nyt, at hver enkelt ergoterapeut har ansvar for at holde sig fagligt opdateret på den nyeste viden i faget, for det følger med autorisationen til ergoterapeut. Samtidig er evidensbaseret praksis selve fundamentet for kvalitet i behandlingen – og det forudsætter naturligvis, at man holder sig opdateret på nyeste viden.
Men det bliver uoverskueligt uden retningslinjerne, mener Trine Elleby Møller:
- Uden et eneste hint om, hvilke artikler vi skal kaste os over, drukner vi simpelthen i det. Det tager tid at finde og læse relevante forskningsartikler, og det koster også at få adgang til artikeldatabaser. I kommunerne er der ikke sat hverken tid eller midler af til det. Her er vores arbejde som udviklingsterapeuter primært at implementere ny viden i praksis – ikke at sidde og gennemtrawle alverdens forskningsportaler.
Malene Sulkjær, der er udviklingsergoterapeut i Træningsenheden i Hjørring Sundhedscenter, supplerer:
- Jeg kommer i konflikt med mig selv i det med, at jeg selv skal opsøge ny viden for at holde mig opdateret som ergoterapeut. Det er en del af mit job, men når jeg ikke har en retningslinje, der guider mig til, hvad jeg skal læse, hvor skal jeg så finde tiden til det kæmpe arbejde det er at navigere i al ny forskning? Jeg har fem timer om ugen til udviklingsarbejde, det er ikke meget til at dykke ned i et hav af forskningsartikler.
Malene Sulkjær forklarer, at det i Sundhedscenteret i Hjørring hidtil har fungeret sådan, at terapeuterne har haft en liste over de NKR, som var relevante for deres arbejde, og via den har de kunnet gå ind og finde links til den seneste nye forskning.
- De kliniske retningslinjer har støttet mig i, at jeg kunne være sikker på, at jeg som terapeut udførte mit arbejde, som jeg skal, siger Malene Sulkjær.
Trine Elleby Møller tilføjer, at en del udviklingsterapeuter i dag bruger deres fritid på at læse forskningsartikler:
- Det er selvfølgelig en gave til de arbejdspladser, hvor de medarbejdere er ansat, men det er jo ikke meningen, at man skal arbejde i sin fritid. Men på arbejdspladser, hvor man ikke har udviklingsterapeuter, der ser det som deres hobby at læse forskningsartikler, opgiver man måske at følge med og kører blot på rutinen – og det er farligt, for så daler kvaliteten i vores behandling, og det går ud over borgerne.
Uden et eneste hint om, hvilke artikler vi skal kaste os over, drukner vi simpelthen i det. Det tager tid at finde og læse relevante forskningsartikler ...
Frygt for ulighed i behandlingen
At den manglende opdatering af de fælles nationale retningslinjer risikerer at resultere i ulighed, er netop en anden af de udfordringer, som udviklingsterapeuterne ser:
- Det er ikke, fordi folk sidder på hænderne. Der er meget innovation og virkelyst ude på de enkelte arbejdspladser. Men arbejdet bliver ikke systematisk, og uden systematikken bliver vores behandling uens, og det skaber ulighed, siger Trine Elleby Møller og forklarer, hvordan ergoterapeuter også har kunnet bruge NKR, når de overfor deres ledere har argumenteret for en bestemt behandlingsindsats.
- Når vi ikke har en retningslinje, som bygger på nyeste forskning, at henvise til, står vores argumenter for et bestemt behandlingstilbud svagere, når ledere og politikere skal prioritere ressourcerne. Det risikerer at skabe uens praksis og uens behandlingskvalitet på tværs af kommunerne, fordi de enkelte behandlingstilbud vil afhænge af lokale ledere og udviklingsterapeuters viden og evner til at argumentere, siger Trine Elleby Møller.
Løsning måske på vej
De kommunale udviklingsterapeuter er ikke de eneste, der er opmærksomme på den manglende opdatering af NKR. Ergoterapeutforeningen (ETF) har de seneste år løbende gjort opmærksom på problemstillingen.
I 2025 bliver der oprettet et nyt kvalitetsinsititut i Danske Regioner. Instituttet bliver en sammenlægning af regionernes nuværende Behandlingsråd og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program (RKKP). Ifølge planen skal arbejdet med kliniske retningslinjer ligge i Kvalitetsinstituttet.
ETF er i dialog med Danske Regioner for at finde en løsning på problemet med opdateringen af NKR, og med etableringen af Kvalitetsinstituttet koncentrerer ETF sig nu om at sikre, at ergoterapeuter kommer med i instituttets arbejdsgrupper.
Formand Tina Nør Langager siger:
- Det er fornuftigt at få en fast forankring af arbejdet med de kliniske retningslinjer, da en løsning med opdatering via puljebevillinger har vist sig ikke at være en holdbar model for det vigtige arbejde.
- Som jeg er orienteret, vil det kommende kvalitetsinstitut understøtte arbejdet med kliniske retningslinjer med sundhedsøkonomiske analyser, litteratursøgning og evidensgradering. I første omgang vil nye kliniske retningslinjer bliver målrettet de lægevidenskabelige selskaber. Men processen med udvikling og opdatering af nationale kliniske retningslinjer bør naturligvis også involvere de forskellige professionsfagligheder som ergoterapeuter, så vi sikrer både evidensniveau og tværfaglighed. Det arbejder vi for i ETF, siger Tina Nør Langager.
Udmeldingen glæder de to udviklingsergoterapeuter, som på linje med ETF-formanden dog pointerer vigtigheden af, at ergoterapeuter bliver inddraget i arbejdet med såvel opdateringen af eksisterende som udviklingen af nye retningslinjer.
DEBATOPLÆG: Hvem tager ansvaret for at opretholde vores faglighed?
Af styregruppemedlemmerne i Netværk for Kommunale udviklingsterapeuter i hhv. Øst - og Vest Danmark: Jesper Vind Troelsen, Udviklingskonsulent i Slagelse Kommune; Trine Elleby Møller, Udviklingsergoterapeut i Furesø Kommune; Nanna Aue Sobol, Udviklingsfysioterapeut i Frederiksberg Kommune; Andreas Peter Mols, Udviklingsterapeut i Sorø Kommune; Jan Arnholtz Overgaard, Udviklingsterapeut i Lolland Kommune; Anita Arvad Laustsen, Udvikling- og Implementeringsterapeut i Haderslev Kommune; Randip Parmar-Sielemann, Udviklingsfysioterapeut i Odense Kommune; Stina Bie Kjær, Udviklingsfysioterapeut i Odense Kommune; Hanne Nielsen, Faglig Udviklingskoordinator i Horsens Kommune.
Siden Sundhedsstyrelsen besluttede at droppe revisionen af de Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR), er fysio- og ergoterapeuter gået ind i en usikker og udfordrende tid, hvor det i højere grad er op til den enkelte selv at kvalitetssikre sit arbejde og samtidig opsøge ny viden. Udviklingen af egen praksis er ikke et nyt krav, men usikkerheden er blevet større, set i lyset af en hverdag i en kommunal politisk styret organisation, som kan virke til at vægte budgetter og politiske visioner højere end tiden og økonomien til udvikling hos den enkelte terapeut. Når opdateringen af NKR er sat (midlertidigt?) ude af spil, så bliver det i praksis op til den enkelte at holde sig evigt opdateret på (nærmest al) forskning. Det går ikke.
Evidensbaseret praksis er fundamentet for kvalitetsbehandling: den kliniske ekspertise, patientens præferencer og forskningsbaseret evidens har, og er fortsat, retningsgivende for vores arbejde. Men der er meget forskning at forholde sig til. Det tager tid at læse. Det koster penge at få adgang til artikeldatabaser. Hvor i vores praksis skal vi tage den tid fra? Hvilket byråd afsætter penge til adgangen til forskningsdatabaser? Hvor vi tidligere har kunnet dykke målrettet ned i forskning, guidet af NKR, står vi nu med det store bølgende og brusende hav af forskningsartikler foran os.
Samtidig bliver argumentet for behandlingsvalget ikke ensrettet nationalt. Hver enkelt kommunes valg af behandlingstilbud vil afhænge af ledere og udviklingsterapeuters egne argumentatoriske evner og viden. Der er ikke længere en opdateret national retningslinje at pege på, når der skal træffes budgetmæssige valg og foretages prioriteringer. Det risikerer at skabe uens praksis og behandlingskvaliteter på tværs af kommunerne. Vi kan spørge os selv: Er det i virkeligheden det, vi ønsker at opnå for at fremtvinge en individuel og fleksibel tilgang i sundhedsvæsenet?
Hvem skal sikre fagligheden? Skal det overlades til den enkelte person som en hobby? Som vi ser det, må vi i højere grad styrke samarbejdet med relevante organisationer, universiteter og forskningsinstitutioner og regioner. Det ser nemt ud på skrift. Men hvem sætter sig for bordenden i de nationale netværk, vi allerede har etableret?
Vi vil foreslå, at de faglige foreninger træder frem nu: Vi har brug for, at Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen indtager deres plads for bordenden og bidrager til at løfte den brede viden i den fysioterapeutiske- og ergoterapeutiske faglighed.