Ergoterapeuter skal arbejde tværfagligt og huske at inddrage borgeren, men hvorfor er det i grunden så svært i praksis? Måske fordi det ikke bare kræver fællesmøder og fælles mål, men mod, faglig ballast og ydmyghed at efterleve idealerne. Det mener ergoterapeut Hans Klein, der hver dag ser fordelene ved at inddrage borgerens, de pårørendes og kollegernes blik på sit arbejde.
I parken udenfor Elsass Fondens smukke bygninger i Charlottenlund ligger en lille sø, og rundt om den slynger en sti sig. Mens vi traver hen ad dens buede gange, fortæller Hans Klein om den mand, som — selvom han på grund af cerebral parese var fysisk udfordret — endte med at kunne cykle 30 gange rundt om søen.
- Da han begyndte, kunne han dårligt køre en runde, fordi han var så afkræftet og uvant med at bruge sin krop. Men vi fandt ud af, at han kunne lide konkurrencer og satte en konkurrence op, og han blev så vild efter at vinde, at han dagligt kørte 30 runder. Det blev hans projekt. Ikke vores, forklarer Hans Klein.
Et eksempel på, hvad der kan opstå, når alle gode kræfter arbejder sammen med borgeren om at nå dennes mål.
I mandens tilfælde var der ellers masser af benspænd, som kunne have forkludret det tværprofessionelle, personcentrerede samarbejde. Manden var flygtning fra Ukraine, både sproget og kulturen var anderledes, og så var der hans fysiske og psykiske forhold at tage højde for. Ligesom de fleste af de andre, som Hans Klein møder i sin hverdag, var der brug for en skræddersyet løsning.
- Neurologiske patienter er som regel enormt komplekse, og derfor kræver det et team med mange forskellige fagligheder og kompetencer at kunne imødekomme dem, som Hans Klein forklarer på gåturen rundt om søen.
I dag lyder det som en selvfølge, men for 10 år siden var det en stor omvæltning at tænke patienten ind på den måde. Det var faktisk ret kontroversielt
Husk patienten
At borgernes komplekse udfordringer kræver løsninger, der involverer flere faggrupper, og at det er lettere at gennemføre en indsats, når borgeren selv er motiveret for den, er indlysende argumenter for at arbejde på tværs og inddrage den, det hele handler om. Tværfaglighed og borgerinddragelse er da også begreber, der i stadig stigende grad vinder indpas i sundheds- og omsorgssektoren, ligesom det gælder rehabilitering. En ideel tilgang, som alle vegne efterstræbes, men faktisk skal vi ikke mere end godt et årti tilbage, før det langt fra var normen, forklarer Hans Klein.
Han fortæller, hvordan han i 2012 begyndte på den neurologiske afdeling på Glostrup Hospital, hvor han og kollegerne som noget nyt skulle indføre ”Den involverende stuegang” (DIS). Tidligere var stuegangen foregået i traditionel form, hvor patienten mere eller mindre fik meddelt, hvilken behandling personalet havde fundet frem til. Men nu skulle patienter og pårørende inddrages i alle store beslutninger i forløbet.
- I dag lyder det som en selvfølge, men for 10 år siden var det en stor omvæltning at tænke patienten ind på den måde. Det var faktisk ret kontroversielt.
BLÅ BOG
Hans Klein
Ergoterapeut
Elsass Fonden
Mod til at tvivle
- Man skal stå ret stærkt i sin faglighed for at kunne arbejde tværfagligt, pointerer han og forklarer, at der tilmed indimellem bliver blotlagt uenigheder foran patienten.
- Fagligheder har forskellige perspektiver på, hvad man skal gøre, og dengang føltes det sårbart at lægge den uenighed frem. Men jeg har fundet ud af, at patienterne sagtens kan rumme det, og løsningen er sjældent sort-hvid. Der kan godt være flere veje at gå, som han siger.
Udover et stærkt fagligt fundament, den rette organisering, ledelsesmæssig prioritering og et fælles sprog, kræver det mod at få det tværfaglige samarbejde til at fungere, mener Hans. Det kræver mod at fremføre sin mening. Mod at blotte sin tvivl og mod at følge patientens mål, selvom det måske ikke flugter med det, man ville foretrække rent fagligt. Samtidig kræver det mod at kunne pakke sin faglige stolthed væk og trække sig, hvis man indser, at andre skal på banen, forklarer Hans Klein:
- Det er i virkeligheden det fine ved det. Det handler ikke om mig — eller om fysioterapeuten, neuropsykologen, logopæden eller diætisten. Det handler om den person, der kommer ind ad døren, og hvordan vi løser vedkommendes problemer.
Ergo i nøglerolle
- Som ergoterapeuter bliver vi tit det samlende element i en rehabiliteringsproces, hvor flere faggrupper er i spil, fordi fokus som regel er på personens aktiviteter, og det er en af vores kernekompetencer at have en holistisk tilgang, hvor vi ser hele vejen rundt om personens liv med identitet, roller, aktivitetsproblematikker, ressourcer og omgivelser, siger han.
Fokusér på målet
Men hvordan får man tværfagligheden og den inddragende tilgang sat i system? Hans Klein fortæller begejstret om tilgangen IPLS, ”Interprofessionel Læring og Samarbejde”, som han blev introduceret for i sit tidligere job. Kort fortalt er det en metode til systematisk at involvere borgeren og andre professioner.
- IPLS sætter ord på nogle af de ting, der i hverdagen kan være tavs viden, forklarer Hans Klein, men erkender, at det kan være vanskeligt at give en ultrakort opskrift på, hvordan man får succes med det tværfaglige, klientcentrerede samarbejde.
Skulle man gøre det, ville den lyde: Fokusér på kerneopgaven med at nå borgerens mål, mener han.
- Hvis vi fra begyndelsen og hele tiden undervejs spørger: Hvad vil gavne borgeren? Og samtidig har respekt for hinandens fagligheder, så leder det alle diskussioner i den samme retning, og det har IPLS gjort tydeligt for mig, som han siger.
Hans Kleins tre gode grunde til at arbejde tværfagligt med borgeren i centrum
- Du løser opgaven bedre, end du nogensinde kunne gøre alene, når det ikke kun afhænger af dig og din faggruppe. Resultatet bliver bedre for borgeren, når du skræddersyr forløbet, og vedkommendes motivation og ansvarsfølelse er pr. definition højere, når personen selv har været involveret i at træffe beslutningerne.
- Det tager ikke længere tid. Tværtimod. Når I skaber sammenhængende forløb for borgerne, undgår I fx en masse spørgsmål undervejs, og hvis I rammesætter, at der er fx en halv time til at tale tingene igennem, så når I det på en halv time.
- Du udvikler dig fagligt. Andres perspektiver beriger din faglighed.
Elsass Fonden
- Privat erhvervsdrivende fond, som arbejder for at øge livskvaliteten for mennesker med cerebral parese og deres pårørende gennem forskning og vidensformidling, aktivitetstilbud og legatuddeling.
- Læs mere: https://www.elsassfonden.dk
Husk madmor
Det er vigtigt at huske på, at tværfaglighed ikke begrænser sig til samarbejdet med andre sundhedsprofessionelle, minder Hans Klein om. Han fortæller om en ung mand, som kontaktede Elsass Fonden, fordi han oplevede, at han ikke udnyttede sit fulde potentiale. Manden, der var sidst i 20’erne, havde cerebral parese og var hårdt fysisk udfordret. Godt nok kunne han selv manøvrere rundt i sin elektriske kørestol, men han følte, at han trådte vande i sit liv. Undervejs i udredningen, som udover manden selv også involverede Hans, en fysioterapeut, en læge og den unge mands familie, fandt de ud af, at manden måske kunne bruge sin ene arm til mere end først antaget.
- Derfor trak vi en ingeniør med ind, og han konstruerede en skinne, der blev 3D-printet, til mandens ene arm, som indtil da havde siddet fastspændt, fortæller Hans Klein.
Armen kom fri, så den unge mand kunne trykke på knapper og interagere med sin omverden, og det betød, at han fik mere glæde ved at bevæge sig og følte sig mere selvstændig.
- Det var ingeniørens perspektiv, som gjorde forskellen, og jeg ville aldrig have kunnet finde frem til den løsning alene, understreger Hans Klein.
Med den nye ordning kunne manden tænde for sit musikanlæg, kaffemaskinen eller tømme opvaskemaskinen, og han kunne deltage i aktiviteter, som han og familien ikke tidligere troede var muligt.
Et andet eksempel på, at alle dem, patienten møder, kan være vigtige, stammer fra Hans Kleins ansættelse på Glostrup Hospital, hvor den samme ”madmor” hver dag stod klar med frokost til de indlagte.
- Mange år efter mødte jeg en patient, som sagde, at jeg skulle hilse hende, og det fik mig til at tænke på, hvem der også kan være de vigtige personer for patienten. For det kan godt være, at madmoren ikke var med på vores tværfaglige møder, men hun havde en vigtig rolle for patienterne, og hun har helt sikket fået nogle ting at vide, som patienterne ikke fortalte os, men som kunne have været nyttig viden.
Sparer tid
Hans Klein har fuld forståelse for, at strukturen ikke allevegne er skabt til tværfagligt samarbejde.
- Der kan være steder, hvor man stadig arbejder i hver sin silo og møder borgeren eller patienten hver for sig uden at få talt ordentlig med de andre faggrupper, konstaterer han.
Så hvad gør den enlige ergoterapeut, der er ansat i hjemmeplejen i X-købing Kommune, hvor vedkommende i princippet også burde samarbejde med andre faggrupper om at nå borgerens mål, men hvor virkeligheden slet ikke lægger op til det?
- Selvfølgelig skal der være en ledelse og nogle organisatoriske rammer, som sikrer, at man får mulighed for at mødes om borgerne. Men hvis man ikke føler, at de elementer er til stede på ens arbejdsplads, så synes jeg, at man skal synliggøre værdien opadtil i organisationen, siger Hans Klein, som godt ved, at der findes ledere, der vil synes, at det lyder ressourcetungt, at medarbejderne fx har brug for opkvalificering.
- Men tænk på, hvor meget man vinder, siger han og understreger, at det også gælder tid.
Det kan nemlig lyde tidskrævende at arbejde tværfagligt, men det er det ikke nødvendigvis, fortæller han:
- Tænk på, hvor mange gange man kan blive stoppet på gangen af patienter, som spørger til noget, som kun en anden faggruppe kan svare på. Men hvis patienterne ved, at de får mulighed for at stille spørgsmål på et møde, hvor alle er til stede, så samler de til bunke.
Den ukrainske mand, der cyklede rundt om søen er bare et af talrige eksempler fra Hans Kleins hverdag, og faktisk er der ikke grund til at overveje, om tværfagligt samarbejde med borgeren i centrum er en god idé, mener han. Det er nemlig bydende nødvendigt, hvis vi skal løse fremtidens udfordringer i et sundheds- og omsorgsvæsen, der mangler ressourcer, men har stadigt mere komplekse patienter, som ønsker sammenhæng i deres forløb.
- Tværfaglige rehabiliteringsforløb er fremtidens måde at arbejde på. Jeg kan slet ikke forestille mig et sundhedsvæsen uden inddragelse og medbestemmelse, fastslår han.
Hvad kræver det at arbejde tværfagligt, ifølge Hans Klein:
- Fælles mål. En ægte klientcentreret tilgang forudsætter, at I arbejder i samme retning og altid ud fra borgerens ønsker.
- Faglig ballast. Du skal hvile i din faglighed for at kunne formidle den og argumentere for dit synspunkt.
- Ydmyghed. Du skal vide, hvornår du skal trække dig og lade andre faggrupper komme til.
- Mod. Du skal turde blotlægge din faglige usikkerhed og invitere andre til at vurdere dit arbejde.
- Åbenhed. I skal have et nysgerrigt blik — både i forhold til andre fagligheder og borgerens muligheder.
- Et fælles sprog. I skal have fælles begreber og gode kommunikationsevner for at indvie hinanden i, hvad I hver især ser hos patienten.
- Respekt. Det er vigtigt, at I ikke overskrider hinandens faggrænser eller ekspertise og lader alle byde ind.
- Organisering og ledelse. Det er en forudsætning, at den patientcentrerede og tværfaglige tilgang er ledelsesmæssigt prioriteret, og organiseringen er lagt til rette, så den tillader at arbejde ud fra denne tilgang, fx ved at rammesætte møder.
- Kompetencer. Det kan være nødvendigt at opkvalificere personalet for at få teori og begreber på plads.
IPLS: Inter Professionel Læring og Samarbejde
- Hvad? Systematisk involvering af borgere/patienter og samarbejde mellem mindst to sundhedsprofessionelle.
- Hvorfor? Målet er at yde en helhedsorienteret indsats og forbedre sundhedsydelserne.
- Hvorfra? Tilgangen er oprindeligt udviklet i England, USA og Canada og udbredt i sundhedsvæsenet siden 1960’erne.
- Hvordan? En helhedsorienteret indsats kræver deling af viden på tværs af fag, afdelinger, enheder og sektorer og systematisk inddragelse af patienten.
- Hvem? I Danmark findes ”Dansk Selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde i sundhedsvæsenet”, der arbejder for at udbrede kendskabet til tilgangen. Se: www.ipls.dk
- Hvor kan jeg få mere at vide? Det er muligt at få et gratis e-læringskursus i IPLS.
Se: www.regionh.dk/e-learning/Digital-undervisning/alle_kurser/Sider/IPLS.aspx
Elsass Fonden
- Privat erhvervsdrivende fond, som arbejder for at øge livskvaliteten for mennesker med cerebral parese og deres pårørende gennem forskning og vidensformidling, aktivitetstilbud og legatuddeling.
- Læs mere: https://www.elsassfonden.dk