Der er et stort potentiale i at tilpasse omgivelserne til borgere med demens, og faktisk skal der ofte simple justeringer til. Mød Karen Tannebæk fra Nationalt Videncenter for Demens i det nye demonstrationsmiljø, der viser løsninger, som kan hjælpe en masse mennesker med at undgå at fare vild i dagligdagens gøremål.
Rigshospitalet er et mylder af indgange, skilte og døre. Lyset er hvidt, stemningen travl, og mulighederne — også for at gå forkert — er mange. Men i en lille fredfyldt lomme tager Karen Tannebæk imod i en åben dør. Her er lyset anderledes. Varmere. Bordet er dækket med farvet porcelæn, og der er strikketøj i kurven ved sofaen. I køkkenet er en billedkogebog slået op på frikadeller.
Karen Tannebæk byder velkommen i den afdeling, hvor Nationalt Videncenter for Demens har deres demonstrationsmiljø. En mindre, overskuelig lejlighed indrettet med køkken, spise- og dagligstue. Her kommer patienter, pårørende og fagpersonale for at blive inspireret til at skabe mere demensvenlige omgivelser ved hjælp af nogle meget konkrete tiltag.
Startknappen på mikroovnen er markeret med et grønt klistermærke. Stop med rødt. Lågerne i køkkenskabene er af glas, så det er let at se uden at skulle huske, hvor kopper og tallerkener befinder sig, og over spisebordet hænger et billede med mad, så alle er sporet ind på, hvad det er, man foretager sig ved bordet.
- Vi vil gerne give nogle generelle råd og trick, der kan afprøves i hverdagen. Det er små greb, som kan gøre en stor forskel for borgere med demenssygdom, fordi det kan hjælpe dem til at klare deres hverdagsaktiviteter og dermed vedligeholde deres funktionsniveau og bevare deres autonomi så lang tid som muligt, forklarer Tannebæk.
Vi vil gerne give nogle generelle råd og trick, der kan afprøves i hverdagen.
BLÅ BOG
Karen Tannebæk
Ergoterapeut, specialist i gerontologi, uddannelsesleder
Nationalt Videncenter for Demens
Diagnoser i tidligere faser
Udover at være specialeergoterapeut i gerontologi er Karen Tannebæk uddannelsesleder på Nationalt Videnscenter for Demens. Hun har arbejdet med demensvenlig indretning og boliger i årtier, både i samarbejde med forskere og i praksis. Det er en stor del af den viden, hun har bragt med ind i demonstrationsmiljøet, der åbnede i august i år. Mange af de løsninger, der findes her i lokalet, er der dog ikke hardcore evidens for, understreger hun.
- Men det er tiltag, som har vist sig at fungere i praksis, og som bygger videre på den eksisterende neuropsykologiske viden om kognitive funktionsnedsættelser.
Når centret arbejder så ihærdigt på at formidle betydningen af omgivelserne, skyldes det bl.a., at man i de senere årtier er blevet klogere på demenssygdommen. I dag ved vi, takket være bl.a. den engelske psykolog Tom Kitwood, at der er mange faktorer, som kan påvirke, hvordan den enkelte klarer sig med sygdommen, og omgivelserne er én af dem, fortæller Tannebæk.
- Omgivelserne kan fx stimulere til eller gøre aktiviteter mere håndterbare. Og hvis de omvendt ikke støtter op om den enkelte, kan han eller hun fremstå dårligere, end vedkommende egentlig er, på baggrund af sine kognitive svækkelser, forklarer hun.
En anden årsag til, at arbejdet med omgivelser i stadig stigende grad spiller en vigtig rolle er, at mange i dag får stillet demensdiagnosen i en tidligere fase.
- Og det betyder, at vi står med nogle mennesker, der faktisk stadigvæk har rigtig mange ressourcer, og hvis vi samarbejder med dem om at få tilpasset omgivelserne, så de støtter bedst muligt op omkring et godt hverdagsliv, så kan vi forebygge, at sygdommen udvikler sig hurtigere end nødvendigt, påpeger Karen Tannebæk.
Skab tryghed
Tryghed og sikkerhed er afgørende for mennesker med demens, og også her spiller omgivelserne en vigtig rolle. Mange — især pårørende — bliver fx positivt overraskede, når de i demonstrationsmiljøet bliver præsenteret for teknologiske hjælpemidler, der kan højne trygheden. Den lille dims, der kan slukke for vand eller el, når andre glemmer det, eller uret med GPS, som altid viser, hvor man befinder sig.
- Det kan virke lavpraktisk, men det kan gøre en kæmpe forskel, når man pludselig står i en ny situation med en demenssygdom, og måske er det lige netop uret, der betyder, at man får gået en tur i stedet for at sætte sig i sofaen, fordi man selv og ens pårørende ved, at man altid kan finde hjem, siger Karen Tannebæk.
Teknologien kan også hjælpe til at skabe noget af det overblik, som svinder med sygdommen, og fx kan en elektronisk kalender være en stor hjælp, når døgnrytmen driller.
Karen Tannebæk peger ud ad vinduet mod den regnmørke efterårshimmel.
- Lige nu er det fx svært at se, om det er først eller sidst på dagen, når det ser sådan ud udenfor, siger hun og trykker på den elektroniske kalender, der fortæller os, at det rent faktisk er formiddag.
Sikkerheden og trygheden ligger også i det genkendelige, det hjemlige, velkendte og afslappende.
- Vi ved, at når man har en demenssygdom, kan man meget nemt risikere at komme i en konstant stresstilstand, hvor man — fordi man er stresset — fungerer dårligere. Ens kognitive funktioner falder på grund af stressen, og man klarer sig dårligere, og derfor handler det også om at nedsætte noget af den stress ved hjælp af omgivelserne, forklarer Karen Tannebæk.
Få inspiration digitalt
- I tilknytning til det indendørs demonstrationsmiljø er der udviklet et digitalt univers, hvor alle ideerne og den bagvedliggende viden kan tilgås af fagpersoner, borgere og pårørende.
- Se det her: www.hverdagslivetmeddemens.dk/da
Tilpasses den enkelte
Demonstrationsmiljøet er målrettet de mennesker, der har demens i tidlige til moderate stadier, hvor det stadig er muligt at fremme ressourcerne, så de bedre kan leve med sygdommen. Mens vi kigger os rundt, understreger Karen Tannebæk flere gange, at når det handler om tilpasning af omgivelser, så findes der ikke en ”one size fits all-løsning”. De skal justeres efter det enkelte menneske, og derfor er ergoterapeuter også vigtige i forhold til at vurdere, observere og analysere, så man sikrer, at omgivelserne er overskuelige, meningsfulde og håndterbare for den enkelte.
- For mig er der ingen tvivl om, at ergoterapeuter har et bedre fundament end så mange andre faggrupper, i forhold til at tænke demens og omgivelser sammen. Som ergoterapeut ved man rigtigt meget om kognitive funktionsnedsætter, og om hvordan hjernen fungerer — og man ved, hvordan man kan kompensere qua indsatser, og det er meget af den viden, vi illustrerer her, siger Karen Tannebæk.
Hun og kollegerne drømmer om at sætte omgivelserne højere på dagsordenen. Ikke mindst blandt fagfolk. Endnu er demonstrationsmiljøet nyt, og mål og målgrupper er ikke nøjere fastlagt, men Karen Tannebæk håber, at mange vil besøge det eller blive inspireret via stedets hjemmeside til at arbejde med omgivelserne.
- Vi har som fagpersoner en vigtig opgave i at formidle og vise, at bare fordi man får en demensdiagnose, så er det ikke ensbetydende med et liv på sofaen. Der er faktisk mange muligheder for at kunne fortsætte med at klare dagligdagen bedst muligt, hvis man indretter sig rigtigt, fastslår hun.
Demensvenlig indretning fokuserer på:
- Synlighed. Jo lettere tingene er at få øje på, jo færre krav stiller det til hukommelsen. Når der er glaslåger, skal man fx ikke huske, hvad der gemmer sig i skabet.
- Farver. Mange mennesker med demens har udfordringer med at bearbejde rum og dybde i deres perception, og det kan være svært at ramme den hvide kop på den hvide bordplade med kaffestrålen. Skab kontraster, og brug farverne på en meningsfuld måde.
- Lys. Fokuseret lys modvirker de bearbejdningsproblemer, som mennesker med en demenssygdom kan have.
- Struktur og overskuelighed. I stedet for at skulle finde kaffebønnerne i ét skab, filtrene i et andet og skeen i skuffen, gør det kaffebrygningen lettere, hvis tingene er samlet på en bakke ved siden af kaffemaskinen. Måske suppleret af en lille opskrift på at lave kaffe – enten i ord eller billeder.
- Tilpassede sansestimuli. Hjernens evne til at sortere i indtryk påvirkes af en demenssygdom, og hvis sanseindtrykkene ikke doseres rigtigt, kan det fx medføre stress, rastløshed eller passivitet.
- Tryghed og sikkerhed. GPS’en, nøglefinderen eller andre teknologiske løsninger kan gøre hverdagen nemmere og øge sikkerheden.
- En meningsfuld hverdag. Læg strikketøjet frem, så det motiverer til at dyrke håndværket, og gør det nemt at holde kontakten med andre eller være fysisk aktiv.
Nationalt Videnscenter for Demens
- Arbejder med forskning, uddannelse og formidling af viden om demens til fagfolk på alle niveauer og på tværs af sektorer i hele Danmark.
- Læs mere her