Nogle er prostituerede. Andre sugardater eller giver deres krop i bytte for et sted at sove eller en luksustaske. Mange er misbrugere, og de fleste har glemt eller aldrig lært, hvordan man stykker en helt almindelig hverdag sammen. Ergoterapeut Signe Søndergaard hjælper mennesker, der sælger sex, med at skabe et bedre liv – og i det arbejde tæller både hardcore ergoterapi og hindbærsnitter.
Kontoret på fjerde sal i Beskæftigelses- og Socialforvaltningens grå bygning er i virkeligheden det mindst oplagte sted at mødes med Signe Søndergaard. Her mellem afsprittede skriveborde og mødelokaler med glasvægge er der langt til den virkelighed, som den 37-årige ergoterapeut normalt bevæger sig i. Godt nok er kontoret midt i Odense det formelle arbejdssted, men Signe indleder med at undskylde, at hun ikke kender kaffemaskinens mange muligheder, fordi hun nærmest aldrig bruger den.
— Jeg laver jo ret meget opsøgende arbejde, så jeg er her sjældent, som hun forklarer, mens hun leder ned mod et tomt mødelokale.
I stedet bruger Signe Søndergaard store dele af sin arbejdsdag på misbrugscentre og sexklinikker, hvor hun som medarbejder i ”Projekt Nye Veje”, hjælper mennesker, som sælger eller bytter sex, videre mod et bedre liv.
— Vores mål er ikke, at de skal stoppe med at sælge sex, men at deres livskvalitet skal højnes. Det gør vi ved at støtte dem til at få ro på nogle af de områder i deres liv, som roder, og så håber vi på, at de derefter opdager, at der kan være mere i livet for dem end at sælge sex, som hun forklarer.
Misbrug og overgreb
I sit arbejde møder Signe den unge studerende, som for sjov oprettede en profil på internettet, fordi en bekendt fortalte hende, at der var nemme penge at tjene på at sælge sex, men som nu har fået sine grænser overskredet så mange gange, at det er nødvendigt at tage stoffer for at få ro i hovedet. Hun taler med den erfarne escortpige, hvor misbrug og sexsalg er eskaleret, men som samtidig har svært at se, hvordan den høje indtægt skal kunne erstattes af noget andet. Hun rådgiver kvinden, der tidligere har solgt sex, og som nu har svært ved at få et normalt liv med en kæreste til at fungere. Hun taler med manden, som slet ikke er homoseksuel, men er endt med at tilbyde seksuelle ydelser til andre mænd i fængslet for at få stoffer, og som nu ser sig skamfuldt tilbage.
Mange er misbrugere, flere har personlighedsforstyrrelser, en del er hjemløse og en stor andel har været udsat for overgreb i deres opvækst, fortæller Signe Søndergaard.
— Der er rigtig mange forskellige målgrupper i gruppen ”mennesker, der sælger sex”, og nogle af dem ville du aldrig gætte på tilhørte den gruppe, hvis du bare så dem, men mange af dem, jeg rådgiver, er ofte er meget kaotiske borgere.
Hele vejen rundt om borgeren
”Sælger du sex på klinikker og escort? Ønsker du at tale med nogen? Døjer du med økonomien, dobbeltlivet, eller det psykiske helbred?”, står der på de postkort, som Signe og hendes to kolleger, der har en baggrund som socialrådgivere, deler ud. Tilbuddet om råd og vejledning i ”Projekt Nye Veje” rummer alt fra den korte, anonyme samtale til et 1-årigt forløb struktureret efter den såkaldte CTI-metode.CTI er en forkortelse for ”Critical Time Intervention”, og metoden er målrettet mennesker, som har behov for intensiv støtte i en overgangsperiode. I den fokuserer fagpersonen på syv faktorer omkring borgeren: Bolig, økonomi, socialt netværk, psykisk og fysisk helbred, uddannelse/arbejde og daglige aktiviteter. En helhedsorienteret tilgang, som Signe sætter stor pris på.
— Som ergoterapeut synes jeg, at metoden er god, fordi vi kommer hele vejen rundt om det enkelte menneske. Så kan vi zoome ind og ud alt efter den enkeltes udfordringer og ønsker, og målet er hele tiden at få en hverdag til at fungere bedre, fortæller Signe.
Som en del af forløbet mødes hun med borgeren to gange ugentligt, og derudover hjælper hun bl.a. med at genskabe netværk, finde en bolig, koordinere på tværs af f.eks. misbrugsbehandling og jobcenteret eller tale med f.eks. gældsstyrelsen eller fagpersoner i sundhedsvæsenet.
— Vi arbejder ud fra empowerment-tilgangen, så det handler om, hvad de selv vil, og jeg bruger rigtig meget af min ergo-faglighed med den klientcentrerede tilgang og jeg-støttende samtaler, når jeg arbejder med borgerne, forklarer Signe.
ER DU ERGOTERAPEUT?
Når ergoterapeuter finder vej til anderledes job, er der både videndeling og inspiration at hente. I artiklen her kan du møde Signe Søndergaard, som hjælper sexarbejdere til en bedre hverdag. Arbejder du selv eller din kollega som ergoterapeut i et ualmindeligt job, så skriv til os på redaktionen@etf.dk
Signe Søndergaard
Hjælp til hverdagen
Aktivitetsanalysen er et andet vigtigt redskab i Signes arbejde.— Jeg møder mange, som er kommet langt væk fra sig selv, eller som fra barndommen aldrig har lært at tage vare på sig selv, så de f.eks. ikke kan finde ud af at børste tænder, gå i bad, få noget ordentligt at spise eller holde en døgnrytme. De er i tvivl om, hvordan man bor i en lejlighed, handler eller laver mad, og der kan jeg med min viden om aktiviteter være med til at opsætte nogle realistiske mål og delmål og justere dem sammen med borgeren, fortæller Signe, der oplever, at bare en tur i Netto kan virke overvældende for nogle.
— Og når man pinder en indkøbstur ud i delprocesser, kan det virke uoverskueligt for selv velfungerende mennesker, så med den her gruppe giver det virkelig mening at tage det ét skridt ad gangen: Har du penge på kontoen til at betale? Hvordan kommer du ud ad døren? Hvor skal du hen? Hvad skal der i kurven? Hvordan betaler du?
Støtte til egenomsorg
Med jævne mellemrum lyser telefonen foran Signe op med en sms. Der er bud efter hende. Nogle har brug for hjælp til at skaffe en bolig. Andre efterspørger hende som bisidder i børnesager, til lægebesøg eller i jobcentret. En af dem, som Signe hjælper, har — på grund af angst — svært ved at komme afsted til den daglige aftale på misbrugscenteret, og så gælder det om at tænke kreativt. Skal Signe minde ham om aftalen med en sms? Sende en ven forbi for at hente ham? Eller finde på noget helt tredje?— Som ergoterapeuter er vi vant til at tænke i alternative veje for at nå målet, og det må man sige, at jeg har brug for i mit arbejde.
For en af de kvinder, Signe har i forløb, er målet at reducere de skader, der følger af et liv med salg af sex.
— Vi taler meget om prævention og om ikke at skubbe sine grænser på det punkt, for der er mange, som gerne vil betale ekstra for at gøre det uden. Vi har også snakket om hendes prissætning, fordi hun solgte sine ydelser meget billigt, og det tiltrak voldsomme og uhygiejniske kunder. Derfor hjalp jeg hende med at sætte prisen op, så hun tiltrak et andet klientel. Manden i den dyre bil med det pæne jakkesæt har nemlig mere på spil, hvis han bliver opdaget, og derfor opfører han sig som regel pænere. På den måde kunne vi, ved at hæve prisen, forbedre hendes liv.
Opsøgende på internettet
Fortællingen om ”den lykkelige luder” tvivler Signe på.— Nu har jeg arbejdet med det her område i 10 år, og jeg har ikke mødt ret mange, som er glade for deres erhverv, men der er da enkelte, som siger, at de hviler i det og ikke skammer sig.
Størstedelen sælger stadig sex, mens de er i kortere eller længere forløb, men for mange fylder sexsalget mindre end tidligere, fordi de undervejs får styr på andre områder af deres liv.
— Vi sår et frø, og så kan det være, at de om 10 år er klar til at forlade den her livsstil, som hun siger.
I dag er gadeprostitutionen flyttet over på internettet og mobilen, og en del af det opsøgende arbejde består i at surfe sexannoncer for at få kontakt til de mennesker, der måske vil have hjælp. De fleste svarer ikke på henvendelsen, men nogle ser en mulighed. Ofte er det et ønske om et sundhedstjek eller at få styr på økonomien, der motiverer borgerne til at være med i projektet.
En anden del af jobbet er at holde oplæg for det fagpersonale i kommunen, som også kan møde borgere, der sælger sex, men som ikke har den samme erfaring med at spotte tegnene. F.eks. er misbrug, spilafhængighed og overgreb i barndommen indikatorer på, at der måske er tale om en borger, som sælger sex.
— Man kan kende dem på, at det ofte er dem, der har huller i deres historie, når de kommer ind på jobcenteret, eller som måske har dyre tasker, smykker og kunstige øjenvipper, selvom de er på kontanthjælp, forklarer Signe.
Jeg prøver altid at bringe en lethed og glæde med til de her mennesker, for den del har de tit svært ved selv at finde
Samtale med opfordringer
Arbejdstiden er flydende, og telefonen slukker Signe først kl. 22.00 om aftenen. Lige nu har hun fem indskrevet i et CTI-forløb. Den yngste er 23. Den ældste 47 år. De fleste er kvinder, og alle er misbrugere. Lige meget, hvor kaotisk deres liv ser ud, er de gode til at række ud efter hjælp, fortælle Signe.
— Tag nu ham fyren, der skrev til mig i går og spurgte, om jeg ikke kom forbi for at snakke, fordi hans hashhandler lige var død. Udover at det var et menneske, han godt kunne lide, så var han jo også afhængig af ham, fordi han solgte billigt, fortæller Signe, der skyndte sig at købe en hindbærsnitte og gå hen til mandens lejlighed.
— Så fik vi en snak om at have mistet en ven, men også om, hvorvidt der var noget, som misbrugscenteret kunne gøre for ham, nu hvor hans sidemisbrug var presset. Han fik en oplevelse af at være set og hørt, og da han havde spist hindbærsnitten, så det hele lidt lysere ud — også selvom han skyndte sig at tilføje, at det havde været bedre med en hel lagkage, griner Signe.
God til at trække grænser
Man behøver ikke at anstrenge sig for at få øje på, hvad det er — udover en stærk faglighed — der gør Signe god til jobbet. Varmen, det store smil og det åbne blik.
— Jeg prøver altid at bringe en lethed og glæde med til de her mennesker, for den del har de tit svært ved selv at finde, fortæller Signe, der også deler noget sin egen historie med dem, hun møder.
— Jeg har set rigtig meget misbrug og vold i min egen familie, og det fortæller jeg også gerne om. Jeg går ikke i detaljer, men jeg forklarer dem, at jeg lige så godt kunne have været gået samme vej som dem, og det skaber en tillid i forholdet.
Erfaringerne fra Signes egen barndom har spillet en afgørende rolle for, hvad hun har valgt at beskæftige sig med rent fagligt.
— Min søster er sygeplejerske på heroinklinikken her i byen, og vi kigger tit på hinanden og bliver enige om, at det ikke er tilfældigt, at vi begge to har en lyst til at hjælpe mennesker, der har det svært. Vi er også begge to gode til at færdes i miljøet, fordi vi er vokset op med noget, der ikke ligger langt fra. Der skal eddermame meget til at gøre mig utryg eller bange, for jeg har set det hele før, fastslår Signe.
Udover den positive tilgang er rummelighed en vigtig egenskab i jobbet.
— Man skal for eksempel kunne tåle at se rigtig meget nøgenhed. Når jeg kommer på klinikkerne og taler med kvinderne mellem deres kunder, kan de jo sidde og lufttørre med skridtet blottet lige op i hovedet på mig, men det har jeg vænnet mig til.
Udover rummeligheden skal man være god til ikke at tage arbejdet med hjem, pointerer hun.
— Jeg er et meget blødt menneske, men jeg har også en hårdhed til at sortere fra, for jeg møder
barske fortællinger, og dem skal man være god til at lade ligge, når man kommer hjem. Selvom jeg har lyst til at redde alle de skæbner, jeg møder, så må jeg også erkende, at det er deres ansvar at tage imod hjælpen, og hvis ikke de vil det, så kan jeg ikke gøre mere.
Uddannet til at gøre en forskel
Prostitution, kriminalitet og misbrug har været den røde tråd i hele Signes arbejdsliv, siden hun blev færdiguddannet for godt 10 år siden.— Jeg har en kæmpe respekt for dem, der kan arbejde med f.eks. børn og ældre, men personligt har jeg brug for noget mere action. Det er de prostituerede og misbrugerne, der får min ild til at brænde, siger Signe, som bl.a. var den første ergoterapeut, der blev ansat i Reden Odense — et fristed for kvinder, der lever med bl.a. misbrug, prostitution og hjemløshed.
— Og folk spørger mig tit, om det ikke svært at arbejde med noget, som jeg ikke er uddannet til, men jeg svarer, at jeg arbejder PRÆCIS med det, jeg er uddannet til. Mit hovedformål er at højne livskvaliteten, og hvis der er noget, ergoterapeuter er eksperter i, så er det at støtte borgeren til at få en hverdag til at fungere så godt som overhovedet muligt ud fra deres ressourcer, siger Signe, der kalder sig selv ”en meget stolt ergoterapeut”.
— Og jeg undrer mig over, at vi ikke er flere indenfor mit område. I den forvaltning, hvor jeg er ansat nu, er vi et par tusind medarbejdere, og jeg tror, vi har sneget os op på 16 ergoterapeuter, som arbejder indenfor vidt forskellige områder. Men lige præcis med vores rehabiliteringstilgang tror jeg på, at vi kan gøre en kæmpe forskel i arbejdet med de mest udsatte, siger Signe og kigger på klokken.
Interviewet er slut. Den næste aftale er at få fat i en dåbsattest og et NemId til en escort-pige, som vil fri af heroinen og derfor skal indskrives i døgnbehandling. Alt sammen skridt på vejen mod et bedre liv. Og måske et liv uden sexsalg. For Signe er opgaven i alt fald meningsfuld.
— Det er fantastisk at opleve, når nogen flytter sig fra et totalt kaotisk liv, hvor de er ligeglade med alting, til at komme til et sted, hvor de beder mig om hjælp til at komme i behandling. Det er den slags, der får mig til at stå op om morgenen og glæde mig til at gå på arbejde, siger hun, inden hun forlader forvaltningens høje bygning for at gå ud i virkeligheden.
Sexsalg i Danmark
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har kortlagt sexsalg i Danmark. Undersøgelsen, der blev offentliggjort for nylig, viser bl.a., at:
• 4.500 personer har solgt sex mindst én gang i løbet af 2020 i Danmark.
• De fleste danske sexsælgere betragter sexsalget som en midlertidig beskæftigelse. Kun fem procent af de danske sexsælgere forventer at sælge sex om fem år.
• Sexsalget er blevet individualiseret, så man i stigende grad selv formidler kontakten til kunden via mobilen fremfor at organisere sig i klinikker.
Kilde: ”Salg af sex i Danmark 2020 – en kortlægning”
Projekt Nye Veje
• 3-årigt projekt målrettet prostituerede og mennesker, der tilbyder sugardating eller byttesex
• Findes i København, Aarhus, Esbjerg og Odense
• Støttet af Socialstyrelsen.
Læs mere: www.odense.dk/nyeveje