Billedkunstneren John Kørner glæder sig over, at hans vægmaleri har givet patienter lyst til at male og skrive digte.
Da John Kørner i efteråret 2023 gik i gang med at male sit kæmpe værk på muren i haven på Retspsykiatrisk Afdeling, mærkede han lige fra begyndelsen patienternes interesse.
- Til at starte med stod de fleste som sådan nogle tavse støtter lidt på afstand, men efterhånden var der nogle, som kom hen til mig og sagde, at det blev da meget godt. Personalet forklarede mig bagefter, at de kommentarer skulle jeg være glad for, for patienterne er meget ærlige, og de siger ikke noget for at være høflige, så det er jeg stolt af, fortæller John Kørner.
Fire uger tog processen, og kunstneren glæder sig over, at hans værk bl.a. har givet nogle af patienterne lyst til selv at male.
- Jeg bilder mig jo ikke ind, at det har en helbredende effekt, men at det appellerer til en personlig proces, og at nogle får lyst til at lave noget selv — det er sød musik for mig, siger John Kørner, der håber, at værket også kan være med til at skabe en form for ro i den enkelte patient.
John Kørners værker hænger i dag mange steder. Fra Kronprinsparrets palæ til internationale gallerier. Han har også skabt kæmpekunstværket ”Panorama” til Storstrøms Fængsel, og det var netop det vægmaleri, som patienterne i Middelfart fik vist, inden de udvalgte ham til opgaven med at dekorere muren.

Om billedet
”Fugtig sti” kalder kunstneren John Kørner sit maleri på muren på retspsykiatrisk afdeling i Middelfart. Selve værket er 14 meter bredt og 3 meter højt, og det udgør et udsnit af den kæmpemæssige mur, som omkranser afdelingens have. Efter patienternes ønske er der blevet sat pæle til hængekøjer op, så de har mulighed for at ligge og betragte værket.
Oliver er 28 år og har været på afdelingen i godt et år. Han blev så inspireret af John Kørners maleri, at han skrev et lille digt om det. Ingen kan endnu sige, hvor længe Oliver skal være på afdelingen, men mange patienter med anbringelsesdomme er indlagt i årevis.
Signe Kjems har været ansat på Retspsykiatrisk Afdeling i Middelfart i fire år, og hun bruger i høj grad kunsten i sit eget arbejde med patienterne, som hun inviterer til aktiviteter i forskellige værksteder. Personligt kendte hun ikke kunstneren John Kørner, før hun indledte et samarbejde med ham, men i dag er hun glad for, at det var netop ham, som sagde ja til opgaven.
- Men det er ikke mig, der har besluttet, at det skulle være ham. Det er patienternes beslutning. Jeg har kun faciliteret den, understreger hun.
Fakta
- Se en kort film om John Kørners værk på Ny Carlsbergfondets hjemmeside.