En dyb trang til at give oprejsning til aktivitetsbaseret ergoterapi driver forsker Elise Bromann Bukhave, og hendes røde tråd er craft-aktiviteter.
- Det I skal nu, er at sno et reb. Det skal I gøre i naturmaterialet bast, der kommer fra palmeblade og er et økonomisk overkommeligt materiale.
Elise Bromann Bukhave taler højt og klart og kigger ud over forsamlingen af ergoterapeutstuderende på Professionshøjskolen Absalon. Bunker med bast hober sig op på bordene klar til de forventningsfulde syvendesemesterstuderende.
Som underviser og forsker på Professionshøjskolen Absalon er Elise Bromann Bukhave det, man kunne kalde en vaskeægte ildsjæl. Hun står nemlig på hovedet for at udbrede kendskabet til sit hjertebarn: Brugen af håndarbejde og håndværk i ergoterapien.
Det var netop håndarbejde og håndværk – under ét kaldet for ”craft-aktiviteter” – der i 1985 fik hende til at søge ind på ergoterapeutuddannelsen. Dengang var det almindeligt at arbejde med craft-aktiviteter i genoptræningen af patienter og borgere, og derfor fyldte det også på uddannelserne.
- Inden jeg blev ergoterapeut, elskede jeg at lave alle mulige kreative aktiviteter. Derfor tænkte jeg, at ergoterapi måtte være det skønneste job i verden. Jeg tænkte, at det måtte være fuldstændig optimalt at vælge en faglig karriere, hvor jeg kunne lave kreative aktiviteter med patienterne, siger hun.
FORSKERENS HVERDAG
Vi skriver om det, når forskerne er klar med resultaterne af deres anstrengelser og har ny viden at dele. Vi skriver om dem, når de har nået en milepæl i karrieren, eller når de har skaffet millioner til deres forskning.
Deres hverdag hører vi sjældent så meget om.
I en ny miniserie følger vi med nogle af forskerne på arbejde og spørger, hvad der driver dem. Vi begynder hos Elise Bromann Bukhave på Professionshøjskolen Absalon.
Gled ud af ergoterapi
Ergoterapeutuddannelsen i Næstved havde dengang tre værksteder: et træværksted, et tekstilværksted og et vådværksted, hvor der blev undervist i aktiviteter som vævning, croquis, træsløjd, silketryk og pileflet. I dag er værkstederne reduceret til et dobbeltskab med materialer, som Elise Bromann Bukhave bruger i sin undervisning. Op til 1990’erne brugte man håndværk og håndarbejde i ergoterapien også på de somatiske sygehuse. Det forsvandt i 90'erne, fordi dagsordenen blev mere evidenspræget og evidensen for interventioner med craft-aktiviteter var sparsom, fortæller hun.
Da de aktivitetsbaserede aktiviteter gled ud af ergoterapien til fordel for funktionstræning, mistede Elise Bromann Bukhave interessen for at arbejde som ergoterapeut. Efter syv år på genoptræningscenter, sygehus og i en kommune skiftede hun til et job som underviser og fik smag for at videreuddanne sig. Så meget, at hun gik hele vejen til en forskerkarriere.
Først tog hun en diplomuddannelse i almen pædagogik og senere en masteruddannelse i professionsudvikling og professionsuddannelse. Og da et job som underviser på den europæiske masteruddannelse krævede et højere uddannelsesniveau end kandidatniveau, gennemførte hun også et ph.d.-forløb.
Elise Bromann Bukhave
- Ph.d., lektor og programleder for Sundhedseffekter af CRAFT, Professionshøjskolen Absalon.
- Uddannet som ergoterapeut i 1988 med syv års praksiserfaring og i alt 25 års undervisningserfaring.
- Stifter af Center for Craft og Sundhedsfremme.
- E-mail: ebb@pha.dk
Genvinde faglig respekt
Nu er craft-aktiviteter igen det absolutte centrum for Elise Bromann Bukhaves arbejdsliv. Siden hun først i 2023 sammen med psykolog Anne Kirketerp udgav bogen ”Sundhed og trivsel gennem craft-aktiviteter”, er efterspørgslen på hendes rådgivning og projektsamarbejder med craft røget i vejret.
- Jeg brænder for at være med til at give craft-aktiviteter den nødvendige evidensbaserede støtte, så feltet kan genvinde den faglige respekt, som forsvandt dengang, det røg ud af ergoterapien. Jeg håber at kunne være med til at styrke og højne fagligheden for craft-aktiviteter som en del af den ergoterapeutiske indsats, forklarer hun, hvad der driver hende som forsker.
En sucker for ny viden
Det var en trang til at være med til at skabe evidens for ergoterapiens effekt og for at udvikle faget, der fik Elise til at gå forskervejen med blandt andet en ph.d.-afhandling om hverdagslivet med slidgigt i hænderne.
- Jeg fik interesse for at udvikle det ergoterapeutiske vidensgrundlag, fordi vi ukritisk havde taget alt for mange ting til os og var upræcise med nogle af de begreber, vi havde tilegnet os blandt andet fra USA, og som vi beskrev i vores lærebøger. Fx et begreb som ”social deltagelse”, der i danske oversættelser blev brugt i betydningen ”sociale aktiviteter”. Men i virkeligheden dækkede det amerikanske begreb over lighed for handicappede i forhold til rettigheder generelt i det amerikanske samfund, forklarer hun og tilføjer, at også hendes ualmindeligt store nysgerrighed har været med til at drage hende mod forskningen.
- Jeg er simpelthen en sucker for ny viden. Det taler til mig at arbejde teoretisk og videnskabeligt forankret. At få ny viden ved at undersøge ting systematisk og stille kritiske spørgsmål til det, jeg undersøger.
- Craft-aktiviteter har dokumenterede sundhedsfremmende effekter. Men generelt beskriver de videnskabelige craft-studier ikke, hvordan interventionerne er sat op, og med hvilken dosis, de er leveret. Og det er jo ret essentielt. Er det fx nok med en intervention en gang om ugen? Det har vi forholdt os fuldstændig ukritisk til, forklarer hun.
Dagbog fra en hjemmearbejdsdag
- Kl. 8.30: Telefonmøde med docent, mails, mødeinvitationer.
- Kl. 9: Skrive forskningsansøgning.
- Kl. 10: Online møde med økonomi-konsulent om revideret budget til forskningsansøgning.
- Kl. 11: Skrive forskningsansøgning.
- Kl. 12.45: Mails.
- Kl. 13: Frokost.
- Kl. 13.30: Sidste revision af protokol før opstart af review.
- Kl. 16: Skrive lærebogskapitel til ny udgave af Basisbog i ergoterapi (medforfatter).
- Kl. 18: Mails.
Terapeutisk potentiale
Tilbage i undervisningslokalet er de studerende blevet færdige med rebsnoningen, og Elise Bromann Bukhave gennemgår ni teoretiske spørgsmål, der skal få de kommende ergoterapeuter til at reflektere over aktivitetens terapeutiske potentiale.
- Når man vælger craft-aktiviteter, er det godt med gradueringsmuligheder, så der er et match mellem udfordring og kompetence. Hvordan synes I, at der er mulighed for det med aktiviteten her, spørger hun ud i klassen, og en studerende kommer med et bud:
- Man kunne bruge forskellige materialer, hvor nogle er hårdere og nogle blødere at arbejde med. Og så kunne man bruge færre eller flere tråde for at gøre det lettere eller sværere at holde styr på rebet, når man snor det.
Elise nikker og fortæller, at gradueringsmuligheder er vigtige, fordi gradueringen giver mulighed for, at deltagerne kan ende med et færdigt produkt, og det har en betydning, forklarer hun:
- At blive færdig med et produkt stimulerer vores behov for at præstere og styrker den psykiske trivsel og selvtilliden.
Tilstand af flow
Forskning viser, at blot 15-20 minutter tre gange om ugen med fordybelse i en craft-aktivitet giver sundhedsfremmende effekter som afstresning, en større mental ro, roligere åndedræt og positive emotioner.
- Ved at fordybe os i craft-aktiviteter, retter vi vores fulde opmærksomhed mod det, vi laver. Det kan bringe os i en tilstand af ”flow”, hvor vi glemmer tid og sted. Det giver en følelse af meningsfuldhed og tilfredshed og påvirker hjernens biokemi ved blandt andet at øge udskillelsen af belønningshormonet dopamin.
En craft-aktivitet kan fx være at lave et fuglehus i træ, at sy eller brodere en bordskåner til kaffekoppen eller at samle blomsterfrø i naturen og dyrke dem. For nylig har Elise Bromann Bukhave været rådgiver på et udeprojekt i kræftrehabiliteringen i Tårnby Kommune, hvor man udviklede en såkaldt craft-psykologisk inspireret ergoterapeutisk ramme omkring det at lave kræftrehabilitering.
Hun forklarer, hvorfor craft-aktiviteter kan have sundhedsfremmende effekter.
Craft
- er det engelske begreb for håndværk og håndarbejde.
- er en passioneret aktivitet med design og fremstilling af et materielt produkt ved mestring af manuelle færdigheder.
- involverer kreative og rekreative elementer, som er lige gavnlige for sundhed og trivsel.
Kilde: Center for Craft og Sundhedsfremme.
De svagestes talerør
Nogle gange kan arbejdet som forsker føre uventede steder hen – fx til Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvor Elise Bromann Bukhave skal ind og præsentere resultaterne af et større forskningsprojekt. Samme sted, hvor hun tidligere i godt to år var ansat som specialkonsulent.Projektet handler om, hvordan praktikområdet tog imod de bekendtgørelsesændringer, der blev lavet i 2016, da ergoterapeutuddannelserne blev revideret. Hun håber, at projektet vil skabe forståelse for den kompleksitet, der er er forbundet med at drive uddannelser, der indeholder praktik.
- Jeg håber, at vores fremlæggelse kan bidrage til, at man forstår, hvor svært det kan være at drive vekseluddannelser. I sidste ende er det jo de studerende, der bliver gidsler i det, hvis det ikke fungerer godt, siger Elise Bromann Bukhave.
Der er tydeligt at høre, at det med at tale andres sag falder Elise Bromann Bukhave naturligt.
- Det har altid drevet mig at være de svagestes talerør. Derfor prøver jeg i denne sammenhæng at give en stemme til en lille uddannelse som ergoterapeutuddannelsen, fordi det ellers altid er de store uddannelser som fx sygeplejerskeuddannelsen, vi hører om, siger hun.