Ergoterapeut Lisbeth Bock havde lyst til at prøve noget nyt i sit arbejdsliv, og det kom hun til, da hun blev ansat i ortopædkirurgisk håndambulatorium på Kolding Sygehus, hvor hun er i fagligt selskab med ni kirurger. Her stiller hun bl.a. diagnoser, skriver patienter op til operation og lægger blokader. En ”læge light” kalder Lisbeths nærmeste leder funktionen, som er med til at nedbringe afdelingens ventelister.
- Alt! Udbryder Lisbeth Bock grinende til spørgsmålet om, hvad der er nyt i den stilling, som hun søgte og fik i vinteren 2023.
Svaret er selvfølgelig sagt med et smil, for efter næsten tyve år med genoptræning af håndpatienter på flere af landets hospitaler og sygehuse, har hun set det meste, når det handler om hænder, men hendes opgave her på ortopædkirurgisk håndambulatorium er en anden.
Vi sidder i et mødelokale på Kolding Sygehus, hvor Lisbeth arbejder i dagklinikken. Her indgår hun som en del af lægegruppen, og hendes opgave er at udrede, behandle og henvise de patienter, der ellers ville have taget en stor del af kirurgernes tid med diagnoser som fx springfinger, slidgigt eller karpaltunnelsyndrom. Lisbeths skriver bl.a. patienter op til operation, lægger blokader og henviser til scanninger, ja i det hele taget varetager den erfarne ergoterapeut en række andre opgaver, end hun tidligere har gjort, men det er netop pointen, forklarer hun.
- Jeg er typen, der godt kan lide at prøve noget nyt, og jeg kunne se, at jeg kunne bidrage med min erfaring ind i lægegruppen, og så tænkte jeg sådan lidt Pippi Langstrømpe-agtigt, at det har jeg ikke prøvet før, så det skal jeg nok kunne lære.
Lisbeth Bock
ErgoterapeutOrtopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus
lisbeth.schouby.bock@rsyd.dk
Jeg er typen, der godt kan lide at prøve noget nyt, og jeg kunne se, at jeg kunne bidrage med min erfaring ind i lægegruppen, og så tænkte jeg sådan lidt Pippi Langstrømpe-agtigt, at det har jeg ikke prøvet før, så det skal jeg nok kunne lære.
En brobygger
Da man på afdelingen valgte at oprette en ny stilling og ansætte en ergoterapeut i gruppen af håndkirurger, var det inspireret af andre specialers succes med at lade fysioterapeuter varetage udvalgte patientgrupper, fortæller Lisbeths nærmeste leder, ledende overlæge Tord Hahn Salomonsen.- Som læger er vi uddannede til operation, men en stor del af vores patienter kræver faktisk ikke kirurgi, og det har været en udfordring, at vi har skullet bruge meget af vores tid på ting, som der er andre faggrupper, der har lige så meget ekspertise indenfor, siger han og fortæller, at man på afdelingen var enige om, at det skulle være en ergo- og ikke fx en fysioterapeut, der skulle varetage opgaven.
- Hånden er jo blevet ergoterapeutens domæne, og så spillede det selvfølgelig også en rolle, at vi kendte Lisbeth i forvejen, fordi vi havde haft et nært samarbejde med hende, da hun var en del af sygehusets specialiserede ergoterapi, så vi vidste, at hun havde ekspertisen til at varetage de mere komplicerede forløb, som vi har hos os, forklarer Tord Hahn Salomonsen.
Lisbeth er dog slet ikke ansat til at yde ergoterapi, understreger han.
- Vi har fra starten gjort klart, at der var brug for, at hun er en ”læge-light”, der kan drive diagnostik og initiere behandling, men det er selvfølgelig en fordel, at hun også har en stor viden om genoptræning og kan give patienten tip og råd med videre på vejen, siger Tord Hanh Salomonsen, der også fremhæver Lisbeth som faglig sparringspartner.
- Som læger er vi jo vant til at se patienten i et splitsekund eller skære i dem, men Lisbeth har gennem en lang karriere haft mange patientforløb, og derfor kan hun bidrage med viden om, hvad der fx er realistisk rent træningsmæssigt. Derved bygger hun bro mellem kirurgien og terapien, siger han.
Stejl læringskurve
I begyndelsen havde Lisbeth 14-dages sidemandsoplæring hos håndkirurgerne, senere rådførte hun sig med lægen i nabokontoret i en ”tandemmodel”, men takket være hendes årelange erfaring, var hun hurtigt selvkørende.- Jeg er da stolt over, at kirurgerne stoler så meget på mig, at de mener jeg kan varetage mere og mere, siger Lisbeth Bock.
Viften af opgaver er nemlig løbende blevet flere og ansvaret større, så Lisbeth nu fx også skriver op til operationer i fuld narkose. I den forbindelse har en anæstesilæge udarbejdet retningslinjer specielt til hende, og der er givet dispensation, så lægen først lytter på hjerte og lunger umiddelbart inden operationen, da de fleste alligevel er sunde og raske, og erfaringerne har vist, at Lisbeth sagtens kan varetage opskrivningen.
- Jeg har endnu ikke haft klager over, at jeg har skrevet nogle patienter op til operation, som ikke skulle have haft det, og det er jeg da megastolt over.
Men læringskurven har været stejl, indrømmer Lisbeth. Særligt, når det handler om medicin, som hun skal orientere sig i, når patienterne skal skrives op til operation.
- Det er helt nyt for mig. Men er der situationer, hvor jeg er i tvivl – også i forbindelse med diagnosticering, kan jeg jo altid spørge en læge.
Den første undersøgelse
Vi får lov at følge med Lisbeth til hendes kontor i ambulatoriet. Dagens første patient er en 86-årig kvinde med massiv slidgigt i begge hænder. Røntgenbilledet af kvindens hånd viser, at der flere steder ikke er nogen ledflade tilbage, og brusken er nedbrudt mellem flere led, men kvinden klager ikke. Smerterne rammer kun af og til, fortæller hun. Lisbeth lytter og undersøger. Hun udleverer skinner til håndleddet og en folder med øvelser, som hun demonstrerer for kvinden, der tydeligvis er lettet over hjælp og forklaring.- Det giver god mening, at jeg laver sådan en forundersøgelse, for uanset hvem hun havde været inde hos, ville man aldrig have skrevet hende op til operation på nuværende tidspunkt, forklarer Lisbeth Bock, da kvinden er gået ud.
Næste patient er en ung kvinde på 27 år, der arbejder som anlægsgartner. Hun fortæller om smerter og snurren ved fingre og håndled, og efter en række grundige test, er Lisbeths diagnose klokkeklar: Karpaltunnelsymptom. Den unge kvinde får udleveret skinner til begge håndled, og de aftaler, at Lisbeth skal ringe om seks uger. Hjælper skinnerne ikke tilstrækkeligt, vil næste skridt være operation, forklarer Lisbeth kvinden, der takker mange gange, inden hun går ud.
- Tord ville have sagt nøjagtigt det samme, men nu kan han bruge sin tid på at operere.
Patientens sprog
Lisbeth var udmærket klar over, at det ikke ville være alle opgaver, der havde ergoterapeutisk relevans i den nye stilling. Fx er der ikke meget ergoterapi i at stille en diagnose og lægge en blokade på en patient med en springfinger.- Men man kan jo altid få en snak om funktionsnedsættelsen, og om hvordan man anvender hånden i dagligdagen, så jeg trækker nok ofte ergoterapien ind, fortæller hun.
Andre gange bruger hun i højere grad sin oprindelige faglighed, når hun fx møder patienter med følgevirkninger efter et håndleds- og fingerbrud eller gigtpatienter, som hun kan rådgive om træning og mestring af hverdagsaktiviteter.
- Fokus på daglige aktiviteter ligger helt indgroet i mig, hvor lægen ser problematikken med kirurgens øjne, siger Lisbeth Bock, der oplever, at patienterne ofte takker hende for at have fået en god forklaring på deres udfordringer og nogle gode råd med hjem.
- Som terapeut er jeg jo vant til at snakke patientens sprog.
Tord ville have sagt nøjagtigt det samme, men nu kan han bruge sin tid på at operere.
Kortere ventelister
Tord Hahn Salomonsen og hans kolleger oplever ikke bare, at Lisbeth gør gavn i hverdagen i ambulatoriet. De kan også aflæse det i afdelingens data. Fx er ventelisterne med patienter, der skal have en blokade for springfinger, væsentlig nedbragt, fordi Lisbeth kan tage sig af både udredning og behandling. Det samme gælder patienter med karpaltunnelsyndrom, der ofte skal have konservativ behandling, som fx natskinne, hvilket Lisbeth naturligvis også kan tage sig af uden lægens assistance.- Det betyder, at vi som kirurger kan komme hurtigere til de komplekse patienter, der kræver operation, og vi kan se det på ventelisterne, fortæller Tord Hahn Salomonsen og henviser til, at sygehuset sidste år havde fokus på udredningsret og en målsætning om, at over 80 procent af alle patienter skulle udredes inden for 30 dage.
- Det opnåede vi blandt andet takket været Lisbeths indsats. Ellers tror jeg ikke, vi havde kunnet nå det mål, siger Tord Hahn Salomonsen.
Både han og Lisbeth ser en fordel og et potentiale i organiseringen, hvor terapeuter varetager udredning og behandling – også i et større samfundsmæssigt perspektiv.
I et presset sundhedsvæsen er der nemlig brug for at bruge kompetencerne mest effektivt.
- Det er spild af tid, at en håndkirurg skal lægge blokade for en springfinger eller skrive op til en operation. De skal tage sig af mere specialiserede opgaver, så patienter med virkelig store problemer kan blive set hurtigere, pointerer Lisbeth Bock, der håber, at andre kan blive inspireret af hendes eksempel.
- Prøver man ikke noget, lærer man ikke noget nyt. Det er også derfor, jeg går med lægerne ind og ser en operation, hvis jeg har en ledig stund i ambulatoriet. Jeg lærer jo ikke noget, hvis jeg bare sidder her.
Det er spild af tid, at en håndkirurg skal lægge blokade for en springfinger eller skrive op til en operation. De skal tage sig af mere specialiserede opgaver, så patienter med virkelig store problemer kan blive set hurtigere.