METTE OG MOTIVATIONEN: 282 af Ergoterapeutforeningens medlemmer hedder Mette, det er lige knap tre procent – og det gør fornavnet ”Mette” til højdespringer i ETF’s medlemsskare. Selv om de mange Metter deler fornavn og fag, er de selvfølgelig vidt forskellige, og i serien her spørger vi en håndfuld af dem, hvordan de hver især finder motivationen i deres hverdag. I artiklen her kan I møde Mette Demant Björk, som i begyndelsen af 2025 krydser sin uddannelses målstreg.
Når Mette sidder i et af sofamiljøerne på Campus Sigurdsgade sammen med fem andre ergoterapeutstuderende og arbejder med et tema om klinisk ræsonnering, er hun i sit es. Her kan hun mærke, at hun er havnet på den rigtige uddannelse, hvor både faget og læringsstilen passer til hende.
- Jeg kan godt lide, at vi i højere grad har temaer frem for klassiske fag. Vi arbejder i studiegrupper og får jævnligt vejledning, og det giver rigtig god mening for mig. Vi har løbende fået nye studiegrupper, og det har fungeret virkelig godt. Når vi er færdiguddannede, skal vi arbejde med mange forskellige mennesker, både faggrupper og patienter, så det lærer vi allerede her, fortæller Mette Demant Björk.
Ny retning
At arbejde med mennesker er Mettes passion, det må hun erkende efter at have forsøgt sig med en anden uddannelse. De første skridt på uddannelsesvejen efter gymnasiet tog hun på Danmarks Tekniske Universitet, hvor der bl.a. stod sundhedsteknologi på skemaet. Men her fandt hun ikke melodien.
- Universitetet var slet ikke noget for mig, og sundhedsteknologi var for meget teknologi og for lidt sundhed til mig. Men vi havde nogle fag her på Københavns Professionsskole, så da jeg droppede ud af universitetet, undersøgte jeg, hvad man kunne læse her. Det, der fangede mig ved ergoterapi, var alsidigheden, det at det handler om hele mennesket og ikke kun kroppen, siger Mette Demant Björk, der også havde fysioterapeut og sygeplejerske i tankerne.
Nu har hun fundet sin rytme:
- Jeg lærer bedst ved at få ting fortalt og vist, frem for at jeg skal læse det i en bog. Vi har nogle dygtige undervisere, der er gode til at forklare tingene og vejlede os. Det hjælper også, at de fleste selv er uddannede ergoterapeuter og taler ud fra egen erfaring og inddrager eksempler fra den virkelige verden, siger Mette Demant Björk, der også påpeger, at underviserne er gode til at vejlede både individuelt og i studiegrupperne.
Mette Demant Björk
Ergoterapeutstuderende
7. semester
Københavns Professionshøjskole
Det er nok mine medstuderende, der motiverer mig mest på daglig basis
Motivation i hverdagen
Selvom Mette overordnet er glad for studiet, kan hun til tider føle, at der er lige lovlig med modvind. Fx kan mængden af læsestof være enorm, eller skemaet kan vise forelæsninger så langt øjet rækker, synes hun. Men når Mette møder en uddannelsesmæssig bakke, bruger hun en bestemt metode for at holde fast i sin motivation:
- Jeg lægger studiet på hylden og laver noget andet. Det kan være at cykle eller løbe en tur, læse en god bog eller være sammen med venner, der ikke er fra studiet. For mig virker det at lave noget helt andet, for at genvinde motivationen og undgå at køre død.
I hverdagen er det dog i høj grad også de andre på studiet, der sikrer, at hun kan holde tempoet, fortæller hun:
- Det er nok mine medstuderende, der motiverer mig mest på daglig basis - den daglige kontakt og det, at man er sammen om både de sjove og de mindre sjove ting. Det er virkelig dejligt, siger Mette Demant Björk og tilføjer, at hun ikke kan huske, at hun nogensinde er trådt ind i et lokale uden at nogen hilste hende velkommen.
Samtidig er udsigten til endelig at krydse uddannelsens målstreg en stor drivkraft.
- Jeg læser ergoterapi for at komme ud at arbejde som ergoterapeut. Jeg elsker at have med forskellige mennesker at gøre og er fascineret af livsfortællinger, siger Mette Demant Björk og refererer til sine praktikophold, der har taget hende forbi Herlev- og Hvidovre Hospital samt Sundhedshuset i Ballerup.
Forsmag på fremtiden
- Mine praktikophold fik mig til at indse, at det spændende for mig er at finde ud af, hvad der betyder noget for den enkelte borger eller patient. Og så gør det mig bare glad, når jeg har hjulpet én til igen at kunne det, som han eller hun elsker at gøre.
Mette påpeger, at alle de patienter og borgere, hun har været i kontakt med i sine praktikforløb, har gjort indtryk på hende. Især personerne bag sygdommene eller skaderne. Der er dog alligevel én, der hænger særligt godt fast i hukommelsen:
- Jeg mødte en kvinde første gang, da hun lå på intensiv afdeling. Hun havde en masse sår på kroppen på grund af en sygdom. Da hun var kommet væk fra intensivafdelingen, trænede jeg med hende et par gange, og hun var altid glad og kæmpede hver dag for at nå lidt længere, siger Mette Demant Björk og fortsætter:
- Jeg trænede hende i at blive mere selvstændig i øvre påklædning. Her fandt vi i fællesskab ud af, hvilken type bluse der var nemmest at få på. Var det en bluse, der skulle over hovedet eller ej, med eller uden knapper, hvilken type knapper, almindelige eller trykknapper. Jeg undersøgte, om der var nogle hjælpemidler, hun kunne bruge, fx en knap-lukker. Det endte med, at vi fandt en bluse, hun selv kunne få af og på, så hun ikke behøvede at vente på, at personalet kom og hjalp hende. Det gav hende en følelse af selvstændighed, fortæller Mette Demant Björk.