Nyt fokus i patientklager

Fra årsskiftet begynder alle patientklager som udgangspunkt som forløbsklager – og ikke som klager over enkeltpersoner i sundhedsvæsenet.

Det kan være en voldsom oplevelse som sundhedsfaglig at få en klage fra en patient, især hvis klagen er rettet direkte mod én selv. Det kan føles som et angreb på både ens faglighed og ens person, når en borger vælger at klage over ens faglige arbejde – uanset om der viser sig at være hold i klagen eller ej. 

Nu har folketinget ændret loven, så patienter og borgere som udgangspunkt skal rette eventuelle klager mod forløb og ikke mod den enkelte sundhedsfaglige medarbejder. 

Ændringen har ifølge Styrelsen for Patientklager to formål:

• Den skal gøre klagesystemet mere enkelt.

• Den skal sikre en bedre læring af de fejl, der sker i sundhedsvæsenet.  

De to instanser i klagesystemet, Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævnsråd, har de seneste fem år i gennemsnit samlet modtaget 7.515 patientklager om året. Ud af dem har ergoterapeuter i gennemsnit været involveret i 14,6 sager om året – det svarer til 1,9 promille. 

Hvad betyder ændringen?

Lovændringen betyder ikke, at ergoterapeuter og andre sundhedsprofessionelle nu er fri for risikoen for at få en personlig klage. Men fordi udgangspunktet for at klage nu altid er, at man klager over et forløb, er vejen for klager over enkeltpersoner blevet længere. Det vender vi tilbage til. Først et overblik over, hvordan patientklagesystemet egentlig ser ud.

Systemet er som nævnt bygget op om to instanser: 

• Styrelsen for Patientklager. 

• Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Indtil 2024 skiftede til 2025 har patienter, der ville klage, skullet tage stilling til, om de ville klage over et forløb på behandlingsstedet eller over en specifik sundhedsfaglig person. Klager over forløb blev sendt til behandling i Styrelsen for Patientklager, mens klager over en eller flere autoriserede sundhedspersoner gik direkte til behandling i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. 

I dag er der kun én vej for patienter, der ønsker at klage, og den går direkte til Styrelsen for Patientklager, idet alle klager nu begynder som klager over et behandlingsforløb.  

I visse tilfælde kan en klage over et forløb dog alligevel ende som en personsag, som disciplinærnævnet skal tage sig af. Det sker, når der er ”skærpende omstændigheder”, og det er der fx, når Styrelsen for Patientklager vurderer, at der er alvorlig fare for patientsikkerheden. Sker det, sender styrelsen sagen videre til behandling i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. 

En sag kan også flytte fra Styrelsen for Patientklager til disciplinærnævnet, når den, der klager over et forløb, får helt eller delvist medhold i sin klage. I det tilfælde har klageren nemlig mulighed for at klage over en eller flere konkrete sundhedspersoner, der har været involveret i forløbet, og så bliver det til en sag for disciplinærnævnet. 

Det nye klagesystem vil i højere grad styrke både patientsikkerheden og sundhedspersonernes psykologiske tryghed i deres arbejde. Det giver mulighed for læring både i behandlingen og i de organisatoriske rammer.

Sundhedsvæsenet skal lære af sine fejl

Grundlæggende er formålet med hele patientklagesystemet at sikre, at sundhedsvæsenet og alle dets sundhedsfaglige medarbejdere lærer af deres fejl, og patientsikkerheden dermed hele tiden bliver bedre. 

Direktøren hos Styrelsen for Patientklager, Lizzi K. Jakobsen, ser det enklere patientklagesystem som en gevinst for patienter, men også for sundhedspersoner:

– Justeringerne kommer også sundhedspersoner og sundhedsvæsenet som helhed til gavn. Langt færre sundhedspersoner vil opleve at få en personlig klage, som vi ved kan være en stor belastning. Samtidig får ledelsen på et behandlingssted et bedre overblik over klagerne. Det bliver dermed lettere at iværksætte lokale tiltag, så fejl eller uhensigtsmæssige procedurer forebygges. Langt de fleste patienter klager netop for at sikre den slags læring ude på afdelingerne, så ændringen giver god mening for alle, siger Lizzi K. Jakobsen.

Tina Nør Langager, der er formand for Ergoterapeutforeningen, sidder i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, og hun ser også lovændringen som et positivt tiltag.

– I praksis arbejder langt de fleste sundhedsfaglige medarbejdere, herunder ergoterapeuter, i patientforløb sammen med flere andre fagligheder, og det betyder, at det sjældent er én person, der er ansvarlig, hvis noget går skævt i et behandlings- eller genoptræningsforløb. På den måde passer den nye lovændring godt til praksis, siger Tina Nør Langager og uddyber:

– Det nye klagesystem vil i højere grad styrke både patientsikkerheden og sundhedspersonernes psykologiske tryghed i deres arbejde. Det giver mulighed for læring både i behandlingen og i de organisatoriske rammer.