Ny forskning i senfølger fokuserer på aktiviteter

Hvordan påvirker senfølger efter Covid-19 hverdagslivet? Er der forskel på, hvordan mænd og kvinder bliver ramt? Hvem bliver langtidssygemeldt, og hvem kommer hurtigt tilbage i job? Lisa Gregersen Østergaard dykker sammen med sine forskerkolleger lige nu ned i de aktivitetsproblematikker, der kan opstå i forbindelse med senfølger.

Da en ny gruppe patienter med vedvarende symptomer efter Covid-19 vrimlede ind på hospitalerne, efter corona-pandemien brød ud, befandt de sundhedsprofessionelle sig på nyt land. 

Hvad var det for nogle symptomer? Hvordan undersøgte man patienterne? Og hvilke rehabiliteringstilbud var relevante for netop denne målgruppe? 
Ingen havde sikker viden eller erfaringer, men forskning og praksis arbejdede lynhurtigt, og allerede fra sommeren 2020 gik et forskningsprojekt i gang i Region Midt. Takket være en fælles indsats var det snart muligt at beskrive de dominerende symptomer og mulige behandlingsindsatser, og nu har forskerne stukket spaden et stik dybere, fortæller Lisa Gregersen Østergaard, der er ergoterapeut og seniorforsker ved Folkesundhed og Rehabiliteringsforskning, DEFACTUM.

- Folk, der lever med senfølger efter Covid-19, beskriver at være massivt påvirket på hverdagslivet, både i forhold til arbejde, familie og fritid, og i det nye studie ser vi nærmere på, hvad det er for nogle aktivitetsproblemer, de oplever, forklarer Lisa Gregersen Østergaard. 

Målet er at blive bedre til at møde denne patientgruppe i sundhedsvæsenet. 

- Vi er blandt andet motiverede af at finde frem til, hvad de har behov for af rehabiliteringstilbud, fortæller Lisa Gregersen Østergaard. 

Men generelt er ergoterapi udbredt alle steder, og der er et stort fokus på energiforvaltning og planlægning af hverdagsaktiviteter.

Ergoterapi er udbredt

I dag har kommunerne forskellige typer af rehabiliteringsindsatser til borgere med senfølger. Nogle tilbyder primært individuelle indsatser, andre kombinerer dem med holdforløb. Nogle kommuner blander de senfølgeramte med andre grupper af borgere med lignende problematikker, mens man andre steder målretter tilbuddet specifikt til netop borgerne med senfølger efter Covid-19.

- Men generelt er ergoterapi udbredt alle steder, og der er et stort fokus på energiforvaltning og planlægning af hverdagsaktiviteter, fortæller Lisa Gregersen Østergaard.

I projektet undersøger forskerne blandt andet kommunernes indsatser til gruppen med senfølger.

- Vi vil gerne blive klogere på, hvad der virker særligt godt og til hvem, forklarer Lisa Gregersen Østergaard.

Flere får førtidspension

I en anden del af projektet fokuserer forskerne på betydningen for arbejdslivet. Mange mennesker med Covid-19-senfølger bliver nemlig sygemeldte, og Lisa Gregersen Østergaard og hendes kolleger undersøger, hvilke borgere, der får langvarigt sygefravær, og hvem der på grund af deres senfølger ikke længere kan være på arbejdsmarkedet.

- Vi hører fra praksis, at der er flere og flere, som ender med en førtidspension. Det er mennesker, der har været velfungerende før Covid-19 og har haft et aktivt arbejds- og hverdagsliv, men som bliver nødt til at få et fleksjob eller førtidspension, fortæller Lisa Gregersen Østergaard og fortsætter:

- Og der er vi nysgerrige på at finde ud af, hvor mange der bliver så hårdt ramt, og undersøge, hvad det er for nogle faktorer, der har betydning for, om man ender med at få et langt sygeforløb og måske ryger helt ud af arbejdsmarkedet.

Rammer begge køn

Forskningen er i fuld gang, men det er endnu for tidligt at sige noget klart om effekt og resultater, fortæller Lisa Gregersen Østergaard. Alle data skal først indsamles og analyseres. På ét punkt kan hun dog godt afsløre en konklusion, og det handler om kønsforskelle. Tidligere studier har vist, at der er en klar overvægt af kvinder, som har registreret senfølgesymptomer, og i det nye studie ser forskerne nærmere på, om der er en forskel i de aktivitetsproblematikker, som henholdsvis mænd og kvinder oplever.

- Man kunne måske godt have en lidt stereotyp forestilling om, at mændene ville være ramt på nogle andre områder end kvinder, men helt overordnet kan vi på baggrund af det aktuelle studie fastslå, at mænd og kvinder stort set har et lige bredt spekter af problemer indenfor lige mange områder, fortæller hun.

I forbindelse med kønsforskelle er det vigtigt at huske på, at der kan være et stort mørketal, for måske er det ikke alle dem, der har senfølger, som rent faktisk bliver diagnosticeret, minder Lisa Gregersen Østergaard om.

- Men generelt kan vi sige, at senfølger efter Covid-19 har stor påvirkning på hverdagslivets aktiviteter, og at det er lige problematisk at have senfølger — hvad enten man er mand eller kvinde.

Ændret udredning

Lisa Gregersen Østergaard og hendes kolleger arbejder hurtigt — også fordi den praksis, de undersøger, forandrer sig hastigt. Tilbuddene om udredning ændrer sig i disse år, senfølgeklinikker bliver nedlagt, og antallet af henvisninger falder. 

- Og er det så fordi, at folk ikke længere får senfølger efter Covid-19, eller skyldes faldet i henvisninger også, at nogle senfølgeklinikker lukkes, at der er et langt mindre fokus på senfølger efter Covid-19, så man ikke rigtigt ved, hvor man skal gå hen for blive udredt, spørger Lisa Gregersen Østergaard, der har travlt med at indhente aktuelle erfaringer.

Forhåbentlig kan de første resultater offentliggøres om et år, og Lisa Gregersen Østergaard håber, at den nye viden kan gavne bredt.

- Vi vil gerne bruge vores viden fremadrettet til folk, der oplever at få symptomer ikke bare efter Covid-19, men også andre infektionssygdomme, som har det samme symptombillede, fortæller hun.