Patienter med leddegigt har generelt behov for støtte og vejledning til at ændre usunde livsstilsvaner, men markant flest mænd lever usundt, viser Julie Katrine Karstensens ph.d.-projekt.
Patienter med leddegigt har dobbelt så stor risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme som den generelle befolkning. Derfor har ergoterapeut Julie Katrine Karstensen i sin ph.d. afhandling set nærmere på patienternes sundhed og livsstilsvaner, og hvor gode de er til at gå til hjerte-kar screeninger.
I sommers forsvarede hun sin ph.d. afhandling fra Dansk Gigthospital og Syddansk Universitet. I en af undersøgelserne med registerdata fra 566 danske og 955 svenske patienter med leddegigt, så hun på patienternes livsstilsvaner: Om de var rygere, drak mere alkohol end anbefalingen, dyrkede under 2,5 times motion om ugen eller havde et BMI større end 25.
Resultaterne var tydelige: Danske patienter med leddegigt levede betydeligt mere usundt sammenlignet med resten af befolkningen. Hele 95 procent af danske patienter rapporterede mindst én usund livsstilsvane.
— Det er betydeligt højere end i den generelle befolkning i Danmark, hvor 76 procent af mændene og 72 procent af kvinderne har en eller flere usunde livsstilsvaner, fortæller Julie Katrine Karstensen.
For patienter med to eller flere usunde livsstilsvaner var andelen også høj. To ud af tre danske patienter og hver anden svensk patient havde flere usunde vaner. Det resultat har ifølge Julie Katrine Karstensen stor betydning.
— Flere usunde vaner på samme tid giver en markant højere risiko for hjerte-kar-sygdom. Derfor skal vi tilbyde patienter med leddegigt ekstra støtte og vejledning til at ændre livsstilsvaner og forebygge hjerte-kar-sygdom, siger hun.
Usunde mænd
Ph.d. studierne viste et særligt markant resultat for de mandlige patienter.
Næsten fire ud af fem danske mænd med leddegigt havde to eller flere usunde livsstilsvaner. Det svarede til en næsten dobbelt så stor andel af mændene, sammenlignet med kvinderne.
— Mænd med leddegigt er mere tilbøjelige til at leve usundt end kvinder med samme sygdom og har samtidig en større risiko for hjerte-kar-sygdom. Derfor er vi er nødt til at sikre os, at den måde, vi støtter og vejleder på, også rammer mændene. Fordi det er dem, der har sværest ved at holde sig til en sund livsstil, siger Julie Katrine Karstensen.
— Når en mand kommer ind ad døren, skal vi have fokus på, at han skal have ekstra støtte og vejledning til at leve sundt, tilføjer hun.
Skal respektere fravalg
I et andet af Julie Katrine Karstensens ph.d. studier var det igen mændene, der løb med opmærksomheden. Her så hun på, hvor gode patienter med leddegigt var til at gå til de screeninger for hjerte-kar-sygdom, som er en del af det faste tilbud til patienterne.
Studiet omfattede registerdata fra mere end 1.000 patienter med leddegigt og viste, at næsten hver tiende takkede nej til screeningen, og her var de fleste mænd.
— Det betyder, at en andel af mændene ikke alene lever mere usundt, men de bliver også væk fra screeningerne, siger Julie Katrine Karstensen.
Måske skal vi lave nogle ekstra tiltag for at fange mændenes opmærksomhed omkring, at hjerte-kar screeninger er vigtige, tilføjer hun og pointerer, at det ikke er alle patienter, der ønsker at ændre deres livsstil, selvom de kender deres egen risiko for hjerte-kar-sygdomme.
— Det skal vi også respektere. Bare fordi du ved, at du har en større risiko for hjerte-kar-sygdomme, bliver du ikke nødvendigvis motiveret til at ændre din livsstil. Der er en balance mellem, hvad vi som sundhedspersonale synes er rigtigt og vigtigt for patienterne, og hvad patienterne ønsker i deres eget liv, siger hun.
Julie Katrine Karstensen
Ergoterapeut, cand.san og ph.d.
Forsker ved Center for Viden om Gigt og Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus.
Fik intet svar
De patienter, der havde den største risiko for hjerte-kar-sygdomme, blev inviteret til en opfølgning efter et år, hvor de igen blev tilbudt en screening. Fire ud af ti patienter med høj risiko for hjerte-kar-sygdom fravalgte at komme til opfølgningen. Noget som er problematisk i forhold til at kunne støtte patienterne i at sænke deres risiko for hjerte-kar-sygdom.
For at få svar på hvorfor nogle fravalgte screeningerne, blev de inviteret til et interview om årsagerne til deres fravalg. Men det takkede de også nej til.
— Det er svært at få en forståelse for, hvorfor patienterne takker nej, når de så også fravælger at blive interviewet om det. Så det forbliver et ubesvaret spørgsmål, konstaterer Julie Katrine Karstensen.
Hun giver sit bud på, hvorfor nogle patienter bliver væk fra screeningerne:
— Nogle ønsker måske ikke at foretage ændringer i deres liv. De synes, de lever et godt liv, som de ikke ønsker at ændre, og det skal vi respektere. Mens andre måske tænker, at det ikke vedrører dem og ikke helt forstår, hvor stor en risiko de har for hjerte-kar-sygdom.
— Vi skal bruge vores krudt på de patienter, der ønsker en reel forandring. Vi skal støtte de patienter, der kommer til screeningssamtalerne og ønsker at ændre deres livsstil. Og så skal vi have fokus på, at når en mand kommer ind ad døren, har han brug for ekstra støtte, opsummerer hun.
Bare fordi du ved, at du har en større risiko for hjerte-kar-sygdomme, bliver du ikke nødvendigvis motiveret til at ændre din livsstil.
Det sociale er vigtigt
For at få patienternes perspektiver på deltagelse i en hjerte-kar-screening og livsstilsændringer lavede Julie Katrine Karstensen semi-strukturerede interviews med ni kvinder og syv mænd med leddegigt i alderen 47-76 år.
Ud fra de seksten interviews tegnede der sig et mønster: At det at ændre vaner i en sundere retning og holde fast i de nye vaner er lettere, hvis aktiviteterne foregår som sociale aktiviteter.
— Mange nævnte, at f.eks. fysisk aktivitet er en social aktivitet. Det bliver lettere at holde fast, hvis du træner sammen med andre, som du har en forpligtigelse overfor. Støtte fra det sociale netværk er vigtigt, når du skal lave livsstilsændringer, f.eks. ændring af alkoholvaner, fordi vi ofte drikker i sociale sammenhænge, forklarer Julie Katrine Karstensen.
— En oplagt måde at understøtte livsstilsændringer vil derfor være at undersøge, om nogen i det sociale netværk fx har lyst til at indgå i et træningsfællesskab eller deltage i en madklub, siger hun.
— Vi kan også opfordre familiemedlemmer til at være med til at gøre sund madlavning til en social aktivitet i hjemmet. Det handler om at finde frem til de barrierer, der er i den enkeltes liv for at ændre livsstilen, forklarer Julie Katrine Karstensen.
Ergoterapeuter er oplagte
Hjerte-kar screeningen er et nødvendigt og vigtigt første skridt mod en sundere livsstil, fordi patienten får kendskab til egen risiko for hjerte-kar-sygdom, vurderer Julie Katrine Karstensen. Men hun fortæller også, at screeningen sjældent fører til, at patienterne laver reelle livsstilsændringer.
— Der skal mere støtte til, og her er ergoterapeuter som faggruppe selvskrevne til at spille en afgørende rolle ved at varetage individuel støtte og vejledning af patienterne med det formål at skabe en aktivitetsbalance, der kan gøre det lettere at integrere sundere vaner,” siger hun.
— Desværre er det i øjeblikket mest ønsketænkning, da der efter screeningen ikke er mulighed for at henvise patienterne til en ergoterapeut, som kan tilbyde den nødvendige støtte og hjælpe dem med at prioritere og strukturere deres hverdag. Dog får patienterne information om tilbud i kommunerne, som de kan kontakte for yderligere hjælp til at ændre deres livsstilsvaner," forklarer hun.
Ph.d. projektet
Titel: Lifestyle, cardiovascular screening and health in patients who have rheumatoid arthritis.
Hvad: Ph.d-projektet undersøger livsstilsfaktorer og deltagelse i hjertekar screeningskonsultationer hos patienter med leddegigt.
Hvorfor: Patienter med leddegigt har forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom. Nationale og internationale guidelines anbefaler systematisk screening og en sund livsstil, men der mangler viden om patienternes livsstilsvaner. Det vides heller ikke i hvor stort omfang patienterne følger hjerte-kar screeningerne.
Hvordan: Data fra registerstudier blev brugt i to tværsnitsstudier med registerdata fra mere end 3.500 deltagere. I et kvalitativt interviewstudie blev 16 deltagere med leddegigt interviewet om deres perspektiv på deltagelse i hjerte-kar-screeninger og omlægning af livsstilsvaner.
Hvor: Projektet er gennemført ved Dansk Gigthospital.
Hvornår: Januar 2020 til november 2023.
Finansiering: Dansk Gigthospital; FOU Spenshult, Halmstad, Sverige; Reumatikerförbundet, Sverige; Ergoterapeutforeningen; Knud og Edith Eriksens mindefond.
Hvorfor større risiko for hjerte-kar-sygdom?
• Leddegigt er en inflammatorisk sygdom, og den øgede risiko for hjerte-kar-sygdom hos patienterne ser ud til at have en sammenhæng med den inflammatoriske proces, og hvor ramt den enkelte er af sygdommen.
• Personer med leddegigt har flere af de traditionelle risikofaktorer for udvikling af hjerte-kar-sygdom end personer uden leddegigt.
• Nogle former for gigtmedicin kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdom.