Hvad nu når borgerens meningsfulde aktiviteter involverer sportsvogne eller flyvemaskiner? Ergoterapeut Mehdi Esfahani går langt for at opfylde ønskerne.
Modgang har der været masser af i Andreas 34-årige liv. Barndommen med forældrene, der drak for meget og kun var glimtvis nærværende. Skoletiden, hvor det var svært at være den, der helst ville lege med pigerne, når man var født som en dreng, og ungdommen, hvor idéen om at blive voksen som mand, virkede uudholdelig. Et år på kostskole og succeser med computerspil hører til blandt lyspunkterne, men senere blev universitetsstudiet skiftet ud med indlæggelser på psykiatrisk akutmodtagelse og et botilbud for voksne med psykosociale vanskeligheder.
Skizofreni lød diagnosen.
— Det har været lidt af en struggle, som Andrea udtrykker det.Men Andrea er også så meget andet. Intelligent, logisk og vanvittig ihærdig, når der er noget, der optager hende, og på botilbuddet mødte hun ergoterapeut Mehdi Esfahani.
I begyndelsen spillede de to skak.
— Jeg har haft rigtig meget øje for Andreas ressourcer, og fra første gang, vi spillede, så jeg et talent. Min feedback motiverede hende til at læse op på reglerne og spille med andre på nettet, og hun rykkede sig helt vildt – et godt eksempel på, hvordan meningsfulde aktiviteter kan understøtte menneskers recovery-proces og ændre på deres selvbillede, fortæller han.
Senere løste de Rubiks Cubes sammen, og da Andrea for et års tid siden hørte, at Mehdi var i gang med at tage en privat pilotlicens, blev hun interesseret.
— Da jeg var lille, var jeg glad for at tegne fly, især F-16 fly, og jeg har studeret fysik på universitetet, så flyvning har altid interesseret mig, fortæller Andrea.
Hun blev inspireret til at se videoer med piloter på YouTube og prøve flysimulatorer på internettet, og i september tog Mehdi så Andrea med ud at flyve i selskab med sin instruktør, Torben.
— Det viste sig, at mange af de tekniske ting, som jeg kendte fra nettet, var pretty much det samme i virkeligheden, forklarer Andrea, der fik stor ros af Torben for sin indsigt i området.
— Det gav mig virkelig lyst til at fortsætte med at flyve, at han anerkendte det, jeg havde lært, og så var han åben og rummelig i forhold til, hvem jeg var, fortæller Andrea.
Møde med normaliteten
Fra vinduerne i det lille undervisningslokale i Roskilde Flyveklub, kan vi følge flyene, der letter med jævne mellemrum. Folk passerer ind og ud ad døren og henter kaffe i køkkenet. Der er smil og snak. Miljøet omkring flyveklubben blev også et møde med den normalitet, som man kan savne på et bosted, fortæller Andrea.— Jeg har virkelig følt mig hjælpeløs i forhold til at komme ud og lære nogen at kende og leve mit liv, men det er noget helt andet at være her. Man kan jo godt sidde i fællesstuen og snakke med de andre beboere og personalet, men det hele har en vibe af psykiatri. Jeg har virkelig haft brug for at komme ud og gøre noget, uden at det hele tiden skal handle om diagnoser, siger hun.
Mehdi lytter og nikker.
— Meningsfulde aktiviteter kan fjerne så meget fokus fra sygdom, hjælpeløshed og begrænsninger ved, at man retter blikket mod ressourcerne og alt det, man stadig er og stadig kan, siger han.
Mehdi Esfahani
Privatpraktiserende ergoterapeut.
Mentorvirksomheden Aponi.
Lamborghini-besøg
Det er ikke første gang, Mehdi Esfahani inddrager utraditionelle aktiviteter i sit arbejde med borgere. For nogle år siden tog han fx en ung mand, der på grund af en hjernesygdom var lammet, med ud på køretur i en sportsvogn.— Han var i en situation, hvor han havde givet op og mistet motivationen fuldstændigt, så da jeg hørte, at biler var noget af det, som havde optaget ham, før han blev syg, spurgte jeg en bekendt, der har en Lamborghini, om han ville komme forbi og give borgeren en tur, fortæller Mehdi Esfahani.
Den unge mand blev hjulpet ind i bilen, og Mehdi kunne se, hvordan ”hans arousalniveau steg helt vildt”, som han siger. Situationen blev fotograferet, og billederne blev hængt op på mandens værelse.
— Personalet tog dem frem på dårlige dage, hvor han ikke var motiveret til at deltage i aktiviteter. De talte om dem, og det var med til at motivere ham. For mig at se, viser det, hvordan meningsfulde aktiviteter er nøglen til at understøtte menneskers trivsel og udvikling.
En anden gang fik Mehdi arrangeret, at en ung pige med en borderline-diagnose kunne få opfyldt en drøm om at indspille i et musikstudie.
— Jeg vil gå langt for at skabe aktiviteter, der er meningsfulde for borgeren — også selvom de er udover det sædvanlige. Meningsfulde aktiviteter er kernen i ergoterapi, og jeg læner mig op ad MOHO i alt, hvad jeg gør, siger han.
Krav til terapeuten
Alle ergoterapeuter vil gøre deres bedste for at motivere borgeren til at opnå mål og drømme, men hvorfor er flyveture, sportsvogne og andre af den type aktiviteter uden for de etablerede rammer så et særsyn i rehabiliteringen?Mehdi grunder et øjeblik over spørgsmålet.
— De ekstraordinære aktiviteter stiller selvfølgelig nogle krav til terapeuten, hvis de skal lykkes, men jeg tror også, det blandt andet kan handle om frygten for at forskelsbehandle borgerne. De fleste arbejder ud fra at skabe de samme muligheder for alle og vil for alt i verden ikke tilgodese nogle borgere mere end andre. Men jeg mener, at vi skal behandle mennesker forskelligt, for når fokus er på meningsfulde aktiviteter, så kan det nødvendigvis ikke være det samme for alle, forklarer Mehdi Esfahani og tilføjer, at man rent lovgivningsmæssigt ikke er bundet af nogen regler.
— Men selvfølgelig er der mange etiske overvejelser, og det er altid en afvejning af borgerens drømme, behandlerrollen og sikkerheden, siger Mehdi Esfahani og lader samtidig forstå, at han i tidens løb har mødt en del skepsis fra nogle kolleger i forhold til sine utraditionelle tiltag.
— Der er mange, som har sagt, at det jo ikke kan lade sig gøre. Men jeg vil altid arbejde på at få det til at lykkes, fordi jeg har set, hvad det kan gøre for borgerne, når man tager deres drømme seriøst.
Ofte oplever Mehdi dog anerkendelse og nysgerrighed, når også kollegaer bagefter kan se de positive forandringer hos en borger.
Jeg har virkelig haft brug for at komme ud og gøre noget, uden at det hele tiden skal handle om diagnoser
Faglig frihed
Mehdi Esfahani har arbejdet tyve år indenfor socialområdet og psykiatrien men sidste år valgte han at blive privatpraktiserende. Blandt andet for at få mere faglig frihed, fortæller han.— Når man arbejder inden for det socialpsykiatriske- og psykosociale område, arbejder man ofte ud fra pædagogiske rammer, og ens terapeutiske faglighed risikerer at blive tværet lidt ud. Det er faktisk en af årsagerne til, at jeg valgte at blive selvstændig, for jeg synes, at ergoterapien i sig selv kan rigtig meget med sit fokus på ressourcer og aktiviteter, siger Mehdi Esfahani, der tilbyder rehabiliterende forløb som konsulent i forskellige kommuner.
— Som selvstændig føler jeg, at jeg i endnu højere grad har mulighed for at arbejde med borgernes ressourcer, drømme og mål, fordi jeg ikke på samme måde er bundet af en ramme, når vi skal etablere aktiviteter, siger han.
Flere drømme
I Andreas liv er der stadig masser af svære øjeblikke.— Men det at komme her og mødet med Torben, har givet mig en følelse af, at jeg ikke går i stå. Jeg har fået lyst til at prøve nye ting, fortæller Andrea, der også har prøvet klatring.
I fremtiden håber hun at kunne tjene lidt penge til ferier og oplevelser, og derudover er drømmen at tage nogle flyvetimer hos Torben. Skizofreni-diagnosen gør det umuligt at få pilotlicens, men lysten til at blive endnu dygtigere er der stadig.
For Mehdi bekræfter Andreas fortælling hans faglige udgangspunkt som ergoterapeut:
— Alle mennesker vil uanset deres situation gerne udvikle sig, og jeg er kun blevet bekræftet i, at det kan rykke mennesker, når man tager deres drømme alvorligt og også tør flytte aktiviteterne ud af de traditionelle rammer.