Forsker Alice Ørts er optaget af at finde ud af, hvordan man bedst hjælper de patienter, der har sværest ved at komme sig efter en håndoperation. Derfor har hun lavet et kvalitativt interviewstudie, der skal gøre hende klogere på, hvordan netop de patienter håndterer og oplever at have fået en håndoperation.
Hvorfor oplever nogle mennesker med en lille håndskade at komme sig dårligt efter en håndoperation, mens andre med en større håndskade kommer sig bedre?
Det spørgsmål optager i stigende grad ergoterapeut og ph.d. Alice Ørts, der forsker i genoptræning efter håndskader ved Ortopædkirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital og er lektor ved Syddansk Universitet.
I sit kliniske arbejde har hun ofte set patienter med den samme slags skade komme sig vidt forskelligt efter en håndoperation, selvom behandling og genoptræning har været ens.
Derfor er hun i et lille dybdegående interviewstudie med otte personer i alderen 48-65 år dykket ned i, hvordan man som fagperson kan forstå de personer, der har sværest ved at komme sig efter en håndoperation. Studiet omfatter personer, som har det, hun kalder en svag sense of coherence eller på dansk ”oplevelse af sammenhæng”.
— De oplever typisk, at de har sværere ved at håndtere udfordringer, fordi deres verden i mindre grad fremstår begribelig, håndterbar og meningsfuld. Derfor vil det være sværere for dem at blive udsat for en håndoperation, forklarer Alice Ørts og tilføjer:
— En af årsagerne er formentlig, at de har færre mestringsstrategier og sværere ved at vælge den mestringsstrategi, der passer til deres aktuelle situation.
Livskvaliteten bliver påvirket
Det lille interviewstudie er et skridt på vejen til at støtte mennesker med en svag sense of coherence i at bruge de ressourcer, de har. Det er et sidestudie til et igangværende klinisk studie med 1500 personer, hvor forskerne undersøger, hvilke faktorer, der inden en håndoperation kan pege på, om patienter er i risiko for et mindre godt resultat (se faktaboks).
— Jeg drømmer om, at vi på sigt kan differentiere patienterne, så vi før operationen kan hjælpe patienter, der er i risiko for at få et mindre godt resultat, til at klare sig bedre. Interviewstudiet skal gøre os klogere på, hvordan vi bedst hjælper dem med det største behov, siger Alice Ørts og uddyber:
— I studiet prøvede vi at forstå og få et indblik i, hvordan personer med en svag sense of coherence håndterer og oplever de betingelser, der er efter en håndoperation. Vi undersøgte, hvordan de mestrer at få en planlagt håndoperation, og hvordan de klarer hverdagslivet bagefter.
— I flere studier har vi set, at mennesker med en svag sense of coherence har lavere funktionsevne og livskvalitet efter en håndoperation, end dem, der har en stærk oplevelse af sammenhæng, forklarer hun.
Alice Ørts
Ergoterapeut, sundhedsfaglig kandidat og ph.d.
Klinisk forsker på Odense Universitetshospital og lektor på Syddansk Universitet
Håndskade var dråben
Alice Ørts fortæller, hvad der i studiet viste sig at kendetegne dem med en svag sense of coherence.
— De havde vidt forskellige hverdagsliv, hvor de i forvejen var udfordret. Håndskaden var dråben, der fik bægeret til at flyde over og gjorde hverdagen endnu sværere at håndtere. De var påvirket i mange hverdagsaktiviteter fx personlig pleje, madlavning, job og fritidsaktiviteter. Det påvirkede også deres roller fx som ægtefælle, forælder eller arbejder, og det påvirkede igen livskvalitet og humør.
Deltagerne fandt velkendte kompenserende strategier som at bruge andre kropsdele som hjælp eller tage andet tøj på fx joggingbukser, spørge andre om hjælp, sprede aktiviteterne ud over dagen eller udskyde aktiviteter.
— Det interessante var, at de også kendte til strategier, som de kunne have stor glæde af, men som de ikke brugte. En deltager var fx ikke i stand til at børste sine tænder. Men han mente, at han godt kunne gøre det, hvis tandbørsten havde et tykkere skaft. Pointen er, at det blev ved tanken, forklarer Alice Ørts og tilføjer:
— Her ville det være nødvendigt at støtte ham i at få fat i en tandbørste med tykkere skaft eller selv at gøre skaftet tykkere med fx elektrikerisolering.
En anden deltager havde slidgigt i begge hænder. Hun fortalte, at hun efter operationen fik flere symptomer i den ikke-opererede hånd. Før operationen havde hun brugt en skinne til den skadede hånd, og hun havde også en skinne til den anden hånd derhjemme, men hun brugte den ikke.
— I interviewet var det tydeligt, at den strategi, der havde virket på den skadede hånd, overførte hun ikke til den anden hånd, selvom skinnen lå derhjemme. Vi skal hjælpe de her mennesker en tand dybere og ikke nøjes med at høre dem sige, at de godt kender strategierne. De skal have lidt ekstra hjælp, hvor andre måske af sig selv ville gå hjem og gøre det, siger Alice Ørts.
Behov for detaljer
Studiet viste også tydeligt, at forventningerne til, hvordan forløbet efter operationen ville blive, spillede ind på selve forløbet.
— Vi ved fra litteraturen, at vores forventninger har indflydelse på, hvordan vi håndterer en situation, og hvordan vi kommer os. I studiet kunne vi se, at det havde en negativ indflydelse, hvis personens forventninger ikke stemte overens med virkeligheden, forklarer Alice Ørts.
— Konkret kom det hos nogle til udtryk som en forventning til, at det ville gå galt. Så selvom såret var helet, og der var gået et stykke tid siden operationen, ventede personen bare på, at det alligevel ville gå galt og blev bange for at bruge hånden.
Studiet viste også et behov for at få detaljerede, konkrete informationer om, hvordan hverdagslivet skulle håndteres efter operationen.
— Nogle oplevede ikke at have fået tilstrækkeligt med konkrete informationer, mens andre fremhævede, at det havde de fået, og det var godt og vigtigt. Alle var enige om, at det var en nødvendighed.
Interviewstudiet skal gøre os klogere på, hvordan vi bedst hjælper dem med det største behov
Om interviewstudiet
Hvem: Otte deltagere med en svag sense of coherence: fem kvinder og tre mænd i alderen 48-65 år, der alle havde gennemgået forskellige håndrelaterede operationer på OUH.
Hvordan: Semistrukturerede individuelle telefon- eller onlineinterviews foretaget mellem seks og 13 uger efter operationen.
Hvorfor: Studiet skal give et indblik i, hvordan deltagerne oplever og håndterer de betingelser, der er efter en håndoperation.
Samarbejde: Alice Ørts har udført studiet i et samarbejde med de to ergoterapeuter og forskere Kamilla Kielsgaard og Stina Meyer Larsen.
Afprøv aktiviteter
Alice Ørts opsummerer, hvordan man som fagperson kan hjælpe mennesker med en svag sense of coherence i deres hverdagsliv:
— Vi skal tilgå folk forskelligt og være opmærksomme på, at de har vidt forskellige hverdagsliv, og at det er forskelligt, hvor meget vi skal hjælpe. Vi kan spørge ind til deres problematikker og høre, hvordan de håndterer hverdagen. Om de har fundet strategier til at lette hverdagen efter operationen, og om de bruger dem. Det fortæller, om de kan finde gode mestringsstrategier og vælge den strategi, der passer til situationen.
— Det vigtigste er at kortlægge deres mestringsressourcer og hjælpe dem til at bruge ressourcerne bedst muligt. Vi kan blandt andet hjælpe med at afprøve nogle betydningsfulde aktiviteter, hvor personen tænker, at det kan jeg på ingen måde udføre.
— Hvis det fx er svært at skrælle kartofler, er det måske ikke nok at simulere skrællebevægelsen med en kugle i hånden. Det er for svært at omsætte til det at gå hjem og skrælle kartofler. Hvis du tager dem med ud i køkkenet, giver dem en kartoffel og en skrællekniv, så oplever de, at de godt kan skrælle kartofler, og så går de hjem og gør det.
Et andet eksempel er strikning.
— Hvis du giver dem nogle strikkepinde i hånden, finder de ud af, at de egentlig godt kan og har lettere ved at gøre det derhjemme, siger Alice Ørts.
Det handler om at gøre det konkret, håndterbart og begribelig og få talt om forventninger, så de bliver realistiske, forklarer hun og giver et eksempel:
— Hvis du er murer, og operationen gør dit håndled stift, skal du have at vide, at du kan få problemer med at slå sten over eller bruge murerskeen. Så du ikke forventer, at selvom dit håndled bliver stift, så skal jeg nok klare arbejdet på sædvanligvis alligevel.
Igangværende større klinisk studie
Hvem: Alle patienter, der bliver opskrevet til en planlagt håndoperation på OUH.
Hvor mange: I alt 1500 patienter inkluderes i tre faser med 500 i hver.
Hvordan: Indsamlet data er alder, køn, uddannelse, erhverv, sygemelding, hånddominans, komorbiditeter, forventninger og funktionsevne. Herudover forskellige psykosociale spørgeskemaer i de tre faser: Katastrofetanker ved smerte, angst, depression og sense of coherence. Data indsamles før operationen med opfølgning efter tre og seks uger samt tre og tolv måneder.
Hvorfor: Studiets formål er at finde faktorer, der inden en håndoperation kan udpege patienter, som har risiko for at få et mindre godt resultat efter operationen.
Hvornår: Resultaterne foreligger om 2-3 år.