Som klinisk underviser kan man kun udpege vejen og de spændende udsigtspunkter i det faglige landskab, men man kan ikke tvinge de studerende til at kigge i samme retning og gå med. Det har Tine Rosenberg erfaret, efter hun i mere end 10 år har vejledt unge ergoterapeutstuderende i Svendborg Kommune. En rolle, hvor det handler om at kende sit ansvar og forvalte kræfterne bedst muligt. Nøjagtigt ligesom de studerende også skal lære det i deres arbejdsliv.
Tine Rosenberg
Ergoterapeut og klinisk underviser
Træningsafdelingen, Social Sundhed og Beskæftigelse, Svendborg Kommune
tine.rosenberg@svendborg.dk
- Kan vi lige prøve det med kortene?
Tine Rosenberg stikker hovedet ind på kontoret til Kaya, der forsigtigt ser op. Hun er femtesemesterstuderende og i gang med at snuse til virkeligheden i Svendborg Kommunes træningsafdeling. Kastet ud i dét, der kan føles som dybt vand, med vaskeægte mennesker og et nyt ansvar.
Tines store smil og umiddelbare begejstring ville få de fleste til at sige ja til hvad som helst, og Kaya nikker da også. Kortene, der ligner farverige spillekort, bliver lagt ud foran dem på bordet, og Tine beder Kaya vælge et kort med det ord, der lige nu bedst beskriver hendes største udviklingspotentiale i rollen som terapeut.
Kaya vælger ”troværdighed”, og sammen får de en snak om, hvorfor og hvordan man skal arbejde med netop den karakterstyrke. For hvad skal der i grunden til for, at borgeren tror på det, man siger?
- For dem er det vigtigste jo ikke, at man siger, ”Jamen, jeg kommer med den nyeste teori”, når man står i døren, siger Tine Rosenberg, der i arbejdet som klinisk underviser lægger stor vægt på de studerendes personlige kompetencer.
- Selvfølgelig er det vigtigt at have styr på sin kliniske ræsonnering og arbejdsprocesmodellerne, men vi skal også kende os selv som mennesker for at være gode i terapeutrollen. Teorien er langt fra det eneste, der er afgørende for, om du bliver en god terapeut, påpeger hun.
De farverige ”Styrke-spot-kort” er en af de metoder, som Tine bruger for at gøre sine studerende bevidste om deres personlige kompetencer og udviklingspotentialer. Hun blev introduceret for dem på et kursus for nogle år siden og har brugt dem lige siden. Arbejdet med kortene kan nemlig ikke bare sætte gang i refleksionen og samtalen. Det kan også være med til at styrke de studerendes selvværd, og det er vigtigt, for mange er usikre i rollen.
- Det giver dem en ballast, at de kender sig selv som person. For ja, det kan godt være, at jeg er nyuddannet, men jeg er meget mere end det. Jeg er også fx et venligt og taknemmeligt menneske, forklarer Tine Rosenberg, der oplever, at de studerende får nemmere ved at lære og træde ind hos borgeren, når de kan se, at de allerede har nogle personlige styrker at byde ind med.
Rejseleder uden ansvar
En dygtig klinisk underviser er typen, der smitter de studerende med sin passion for faget, kobler teorien til praksis, folder alle mulighederne ud og viser de studerende tillid til, at de kan varetage de terapeutiske opgaver, forklarer Tine Rosenberg, da vi kort forinden sidder alene i et mødelokale.
I mange år knoklede hun da også for, at samtlige studerende fik lært det hele og overtog hendes begejstring for ergoterapien, men med årene har hun ændret sin tilgang.
- Personligt har jeg arbejdet meget med, hvad jeg skal tage ansvar for. Hvis jeg bærer de studerende igennem, bliver de ikke klar til et arbejdsliv, for i sidste ende skal de kunne bære sig selv. De er voksne mennesker, og godt nok skal jeg være deres rejseguide ind i faget, men jeg kan kun vise dem vejen og fortælle dem, hvad de skal kigge efter. Hvis de ikke er interesserede, så får de heller ikke øje på det, og det er op til dem selv, hvad de vil bruge deres rejse på, forklarer Tine Rosenberg, der oplever, at de studerendes niveau svinger. Både når det gælder faglighed og entusiasme.
- Og når jeg mærker, at de har interessen, så har jeg også troen på, at de nok skal lære det. Det sværeste for mig er helt klart de studerende, som, jeg kan mærke, ikke rigtig brænder for det. I de situationer har jeg øvet mig i at blive tydeligere i at italesætte, hvad jeg oplever, og spørge dem direkte til, hvorfor de er her. For der er jo mange uddannelsesmuligheder, så det kan være svært at vælge rigtigt, og i nogle tilfælde ville de bare hellere have været fysioterapeut eller tømrer, og så skal de ikke være her. Det er måske heller ikke det rigtige, hvis de får angstanfald af det, som vi forventer af dem. Så er det måske et andet job eller en anden vej i ergoterapien, de skal vælge, hvis de skal kunne holde til det.
Mit gode arbejdsliv
Med årene møder Tine flere og flere studerende, der er ramt af det, hun betegner som ”mental load”.- De har bare så sindssygt mange bolde i luften, og det skaber nogle ubalancer. Jeg vil ikke kalde dem sårbare, for det ville vi allesammen være, hvis vi skulle klare det pres, som de er udsat for. De er måske lige flyttet hjemmefra og skal lære at klare sig selv, samtidig med at de skal hurtigt igennem uddannelsessystemet. De vil også gerne passe deres fritidsinteresser, nå at træne, have et fritidsjob og være på sociale medier, og der skal også være tid med venner og familie. Oveni det hele skal vi så også sørge for, at de udvikler sig fagligt i den kliniske undervisning, forklarer hun.
Hun opfordrer de studerende til at bruge principperne om energiforvaltning på deres eget liv, så de selv kan planlægge deres hverdag - uden at hun holder dem i hånden og udfylder det ugentlige arbejdsskema.
- Før var jeg mere typen, der fortalte dem, hvornår de skulle holde deres pauser, men med tiden er jeg blevet mere bevidst om, at de selv skal være en del af processen, mærke efter og lære det. Selvfølgelig har jeg masser af passion, og jeg prøver hele tiden at give dem nogle redskaber og strategier til at håndtere presset, men i sidste ende skal de kunne fungere på et arbejdsmarked, hvor vi har mere og mere travlt, og hvor jeg ikke kan tage ansvaret for dem, siger Tine, der erkender, at de første skridt ud i virkeligheden, kan være vanskelige.
- De er ude på en kæmpe rejse i forhold til at lære, hvordan de skaber et godt arbejdsliv, og en af mine store opgaver er at give dem nogle redskaber til, at de selv kan skabe det. Fx i forhold til hvad man kan og skal tage ansvar for i arbejdet med andre mennesker, hvor de kan risikere at give for meget eller tage opgaven med hjem, når de har fri, siger hun.
Flere studerende – samme timer
Tine skal ligesom de studerende kende sit ansvarsområde og prioritere sine kræfter rigtigt, for der er mere end nok at se til som klinisk underviser i Svendborg Kommune. Sammen med en kollega tager hun imod stadig flere studerende, og samtidig er hverdagen som ergoterapeut blevet mere travl.- Det mest udfordrende lige nu er, at vi er i en tid med mange besparelser, og det betyder, at den tid, vi har til at koordinere forløbene, er mindre. Vi skal nå så meget på kort tid, men jeg må bare få det til at fungere i de vilkår, fortæller Tine Rosenberg, der trods travlheden elsker sin rolle.
- Jeg møder nogle mennesker, som lukker mig ind i deres liv og åbner op. De deler deres udvikling med mig og har tillid til, at jeg vil hjælpe og støtte dem. Det er præcis det samme, jeg elsker ved at være ergoterapeut, og det kan give mig helt kuldegysninger, når vi taler om det. Tænk at få lov at komme så tæt på andre mennesker, siger hun.
Den dygtige kliniske underviser
- ifølge Tine Rosenberg:
- Brænder for ergoterapien – og smitter andre med sin kærlighed til faget.
- Viser bredden og mulighederne i ergoterapi.
- Finder ”guld i lorten”, det vil sige formår at sætte spot på det, der fungerede, og på læringen af de situationer, der umiddelbart virker som om, at alt gik galt.
- Er vedholdende og tålmodig. Hvis den studerende har svært ved teorien, er det nødvendigt at fortsætte med at spørge til den.
- Strækker sig langt for sine studerende, men anerkender at det er voksne mennesker, som i sidste ende selv skal kunne håndtere et liv på arbejdsmarkedet.
- Henviser til studievejlederen i stedet for altid selv at forsøge at løse alle de studerendes udfordringer.