Grønland løftede selvtilliden

Dato: 13. november 2024
Forfatter: Nicklas Zittlau Halvarsson
Fotograf: Privatfoto

Fire uger med fokus på arbejdsmiljøet på militærbasen Pituffik Space Base gav Sandra Most, der går på sjette semester på Københavns Professionshøjskole, ny tro på egne evner.

Det kan være en stor mundfuld som studerende at tage til Grønland for at gøre noget ved arbejdsmiljøet på en militær-base, og Sandra Most var da også spændt på, hvordan medarbejderne på Pituffik Space Base ville tage imod hendes rådgivning – hun var jo ”bare” studerende.

– Det var nervepirrende at komme derop, jeg følte mig virkelig på usikker grund. Jeg skulle rådgive nogle medarbejdere på et område, jeg ikke følte mig sikker på. Men da min medstuderende og jeg først kom ud og oplevede, at vi blev mødt som professionelle, var det lettere at træde ind i ekspertrollen, fortæller Sandra Most, der læser til ergoterapeut på Københavns Professionshøjskole. 

Via skolen fik hun mulighed for i fire uger at praktisere arbejdsmiljøarbejde på den tidligere Thulebase i Grønland, og sammen med en medstuderende rejste hun derfor i sommer til den fjerneste del af rigsfællesskabet. Udbyttet tager hun med sig videre, når hun til sommer bliver uddannet ergoterapeut.

- Medarbejderne var meget interesserede i vores observationer og rådgivning, og jeg begyndte at hvile i rollen og fokuserede på at gøre mit bedste for at hjælpe medarbejderne, fortæller Sandra Most. 

De to ergoterapeutstuderende besøgte i alt 12 forskellige arbejdspladser. Nogle steder var løsningerne lettere at få øje på end andre, og det gjaldt fx vaskeriet, hvor de hurtigt spottede et uforløst potentiale.

– På vaskeriet så vi, at de havde en loftlift, der kan hejse vasketøjet op, så man bare skal skubbe det ind i vaskemaskinerne. Liften skåner medarbejderne for en masse løft af tunge sække, men de brugte slet ikke liften, fortæller Sandra Most og fortsætter: 

– Da vi spurgte ind til hvorfor, viste det sig, at problemet var, at liften kun kan hejse stofsække op, men personalet samlede vasketøjet i meget tynde plastiksække, som gik i stykker i liftsystemet, og derfor havde medarbejderne helt opgivet at bruge liften – de vidste ikke, at de kunne bruge stofsække.

Hun smiler lidt over, hvor let tilgængelig en løsning kan være, hvis blot man kender til de hjælpemidler, der er til rådighed.

Hjælpemidler samlede støv

Vaskeriet var ikke det eneste sted på militærbasen, hvor medarbejderne ikke brugte de hjælpemidler, der var til rådighed, fortæller Sandra:

– I køkkenet brugte de en palleløfter uden lift, når de modtog varer. De havde ellers en palleløfter med en lift, der kunne bringe varerne op i hoftehøjde, men de brugte den ikke, for de syntes, at den kørte for langsomt.

Fravalg af, at et hjælpemiddel, fordi det er ineffektivt, fandt de to studerende også hos brandmændene.

– Brandmændene fortalte os, at de havde et hjælpemiddel til at rulle slangen op efter en øvelse. Men da vi observerede dem, så vi, at de gik foroverbøjet og rullede slangen op i hånden, fortæller Sandra Most, som derfor måtte finde de gode arbejdsmiljøargumenter frem for at få såvel brandmænd som køkkenpersonale til at ændre adfærd:

– Vi forklarede brandmændene, at de skal bruge slangeoprulleren, fordi den kan mindske de unødige fleksioner, der opstår i ryggen, når man bøjer sig ned – og når man bøjer sig så længe, som de gør i løbet af en slangeoprulning, er det virkelig noget, der skåner ryggen. 

Både for køkkenpersonalets og brandmændenes vedkommende var udfordringen altså, at de havde hjælpemidlerne til rådighed, men ikke brugte dem.
Og apropos forandringer, så viste en observation hos basens rengøringspersonale, at det ofte er nødvendigt at gentage en opfordring til forbedring: 

– Rengøringspersonalet tømmer dagligt rigtig mange skraldespande rundt omkring på basen. I bygningen, hvor vi boede, var skraldespandene hængt op på væggen. Det var de ergoterapeutstuderende, som var på basen sidste år, der havde foreslået den ændring. Vi opdagede at skraldespandene på kontorerne og hospitalet ikke var hængt op. Og fordi det vil være så stor en forbedring for deres arbejdsstillinger, rådede vi selvfølgelig til at hænge alle skraldespande op.

Sandra Most

Ergoterapeutstuderende

Studieambassadør 

Københavns Professionshøjskole

6. semester

Den gode feedback

En morgen, da Sandra og hendes medstuderende var på vej ud for at tilse endnu en arbejdsplads på basen, bemærkede hun noget anderledes hos rengøringspersonalet, der gik rundt og indsamlede vasketøj. Hun kunne ikke længere se vasketøjet igennem de klare plastiksække, fordi de var blevet erstattet af stofsække.

– Det gav mig følelsen af at være blevet taget seriøst, for de havde lyttet til vores råd. Som studerende kan man godt føle, at man mangler autoritet, fordi man ikke er færdiguddannet, men sådan var det ikke her: Vi blev taget seriøst, og spurgt til råds, fortæller Sandra Most.

Og succeshistorien om, at vaskeriet begyndte at anvende stofsække, blev ikke den eneste. 

– Umiddelbart efter, at vi havde rådet brandmændene til at finde slangeoprulleren frem, fik deres leder sendt nogle folk ned for at hente den frem. Også flere skraldespande rundt omkring blev hævet op fra gulvhøjde, og det var utrolig bekræftende at opleve, at de implementerede vores forslag, siger Sandra Most og fortæller, at oplevelsen har givet hende både erfaring og tro på egne evner.

– Turen har gjort, at jeg er blevet bedre til at arbejde selvstændigt uden at kunne spørge en vejleder eller underviser til råds. Vi blev nødt til selv at lave research, hvis vi manglede svar på noget specifikt. Det har givet mig en større tro på egne evner og en følelse af selvstændighed, fortæller en glad Sandra Most og tilføjer:

– Vi fik rigtig god feedback, især fra arbejdsmiljørepræsentanten på basen. Han var glad for, at vi havde skrevet vores observationer og løsningsforslag ned. På den måde kan han ikke kun se løsningsforslagene, men også hvorfor vi har rådet til de forskellige løsninger. Udover det, så er den bedste feedback, man kan få, at ens løsningsforslag bliver taget seriøst og implementeret. 

Pituffik Space Base 

  • Grundlagt som Thule Air Base i 1951.
  • Basen bemandes i dag af folk fra U.S. Space Force, og skiftede navn i 2023.
  • Basens primære funktion er at advare USA om eventuelt indgående ballistiske missiler. 
  • Beliggende i Grønland, cirka 1.200 kilometer nord for den nordlige polarcirkel.
  • I dag er der cirka 650 personer på basen, hvor 140 er amerikanske soldater.
  • Basens daglige vedligeholdelse varetages af det danske firma Vectrus Services A/S.