DR sætter for tiden fokus på demens
– også i podcasten Lægens Bord, hvor vært Peter Qvortrup Geisling i tredje afsnit har besøg af Lone Rehder. Lone er ergoterapeut og demensfaglig rådgiver på Alzheimerforeningens demenslinje.
– Jeg hæfter mig først og fremmest ved den store åbenhed, de har begge to. De fortæller hver især, hvordan de har det, og man kan høre, at de bliver kede af det. De rummer det på en eller anden måde. Ingen af dem har jo ønsket at komme i den situation, hvor der er kommet den her alvorlige sygdom ind i deres familie. Det gør et stort indtryk på mig.
Sådan lyder Lone Rehders reaktion på et klip, hvor Tom og Silje Heidner fortæller om den situation, de står i, og ligesom for lytterne af Lægens Bord, er det første gang, at Lone hører klippet, da hun sidder som gæst i Lægens Bord.
Podcastafsnittet handler om de dilemmaer, man kan stå i som pårørende til en person med en demenssygdom. Det er et område, som Lone Rehder kender særligt godt, for hun har næsten 20 års erfaring på området. Først som demenskonsulent i Slagelse Kommune i 14 år og nu som rådgiver på Alzheimerforeningens demenslinje, hvor hun har været i knap fem år.
Det er dog ikke kun de pårørendes dilemmaer, hun hjælper med på Demenslinien. Der er mange grunde til, at folk ringer. Det kan være mistanke om en opstået demenssygdom, råd til symptomer eller noget helt tredje.
Ergoterapi på linjen
Tom Heidner lider af flere demenssygdomme, og han og hans kone Silje diskuterer, om Tom skal flytte på plejehjem. Tom har svært ved at forsone sig med tanken om ikke at bo i familiens hus. Tanken om, at han fremover skal tjekke om der er nogen hjemme i huset, i stedet for bare at gå ind virker fjern for Tom.
– Det kan hjælpe at se plejehjemmet som et supplement til den nuværende bolig, siger Lone Rehder i Lægens Bord.
Hun fortæller, at plejehjemmene har nogle ressourcer, som en ægtefælde ikke har, når sygdommen tager til. Derfor kan plejehjemmet være nødvendigt for, at begge parter kan fungere.
Når Lone tager telefonen hos Demenslinien, introducerer hun ikke sig selv som ergoterapeut. Men hun trækker på sin ergoterapeutiske faglighed på daglig basis.
– Jeg bruger ergoterapien i alle samtaler, der handler om hverdagslivet og har fokus på aktivitet. Det kan være, hvis der er mistanke om en opstået demenssygdom. Så kan jeg spørge til den basale aktivitet: Hvordan får personen fyldt køleskabet? Holder vedkommende øje med, at maden ikke bliver for gammel? Er der opstået problemer med at betjene maskiner med knapper som en fjernbetjening eller en kaffemaskine, siger Lone Rehder og påpeger, at problemer med basale aktiviteter kan være symptomer på en opstået eller forværret demenssygdom.
En metode, man kan bruge til at vedligeholde basal aktivitet, er rutiner. Her fremhæver Lone et eksempel hun altid bruger:
– Jeg spørger altid, hvordan vedkommende holder styr på datoen. Jeg har set mange eksempler igennem årene. Nogle har tekst-tv åbent på fjernsynet, for der står datoen i toppen. Andre har altid dagens avis på bordet. Rutiner som dem er vigtige at holde fast i, for dem kan man holde ved langt hen i sygdomsforløbet, siger Lone Rehder.
En demenssygdom kan sætte tydelige spor i en persons daglige aktivitetsniveau. Det gælder både basale aktiviteter, der kan blive sværere at mestre, og ændringer i mere betydningsfulde aktiviteter, fortæller Lone:
– Mange ringer ind og fortæller, at deres pårørende med en demenssygdom bare sidder derhjemme hele tiden, de tager ikke initiativ til noget og takker nej til de pårørendes forslag om aktivitet. Jeg spørger til, hvad personen kan lide at lave, og hvad personen har lavet før i tiden. Jeg forsøger også at finde ud af, hvad problemet kan være, så det kan blive løst, siger Lone Rehder og uddyber med et eksempel:
– Er sagen fx, at vedkommende ikke længere spiller badminton, kan jeg spørge, om det er på grund af manglende initiativ eller måske fordi, vedkommende har mistet retten til at køre bil og derfor ikke kan komme til træning. Her kan mulige løsninger være, at personen skal hjælpes i gang af andre, eller at vedkommende kan køre med en anden til badminton. Eller måske findes der et kommunalt tilbud om badminton for personer med demens.
Det er vigtigt for personer med en demenssygdom at opretholde et socialt fællesskab og en aktiv hverdag.
Lone diagnosticerer ikke over telefonen, hendes job er at rådgive den enkelte i forhold til den situation vedkommende befinder sig i.
– Ikke to tilfælde eller forløb er ens. Der er forskellige ressourcer og begrænsninger hos alle, siger Lone Rehder, og understreger, at hun henviser til at søge læge, hvis der er mistanke om en begyndende demenssygdom.
Jeg bruger ergoterapien i alle samtaler, der handler om hverdagslivet og har fokus på aktivitet.
Lone Rehder
Ergoterapeut
Demensfaglig rådgiver på Demenslinien hos Alzheimerforeningen
lone@alzheimer.dk
Fokus og nærvær er nøglen
Der er nogle ting man skal være opmærksom på, når man taler med personer med en demenssygdom.
– Det er vigtigt at fokusere på én ting ad gangen. Personer med demens, kan have meget svært ved delt opmærksomhed, siger Lone Rehder og forklarer, at et tændt fjernsyn kan aflede opmærksomheden fra en samtale, ligesom kaffebrygning og rundsendelse af et fad kager kan gøre det svært at fokusere.
Udover at holde sig til emnet og undlade at aflede opmærksomheden hos personen med demens, så er det vigtigt at tale klart og tydeligt, sænke talehastigheden en smule og være specifik. Det er metoder, som Lone altid bruger, når hun har en person med demens i røret.
Lone har også nogle råd til ergoterapeuter og andre, der møder personer med demens ved fx indlæggelser eller i træningsforløb.
– I mødet med personer med demens er det vigtigt at opbygge en relation fra begyndelsen. Her handler det om at præsentere sig selv med øjenkontakt, smil, nærvær og et roligt tempo, siger Lone Rehder og understreger, at det kan bidrage til, at personen med demens har lettere ved at forstå, hvem vedkommende står overfor og at genkende personen, hvis de mødes igen.
– En anden ting, der kan være behjælpelig, er genkendelighed. Hvis en person med demens bliver indlagt på et hospital, er det ofte meget hårdt for vedkommende. Her kan et billede eller andet genkendeligt hjemmefra gøre det lettere for personen at være i og skabe en ro omkring situationen, forklarer Lone Rehder og giver endnu et råd:
– Lyt til de pårørende. De kender ofte hele historien og kan bidrage med de informationer, som personen med demens ikke selv får med. Men det er vigtigt at inddrage de pårørende på en respektfuld måde, så man ikke kommer til at tale hen over hovedet på den person, det handler om.
Siden Lægens Bord blev sendt, har Lone Rehder fået flere tilbagemeldinger. Hun er kun blevet mødt af positive henvendelser, og især én har sat sig fast i hukommelsen.
– En herre på Demenslinien nævnte, at han skulle tale med sin kone om at flytte i plejebolig, og det havde hjulpet ham at se plejeboligen som et supplement fremfor et alternativ. Han fik et andet syn på situationen, og det gjorde, at det ikke var en katastrofe for ham, at hans kone skulle flytte på plejehjem, fortæller Lone Rehder.
Demenslinien
Læs mere om Alzheimerforeningens rådgivning, Demenslinien, her: