Som helt ny på arbejdsmarkedet var 28-årige Emma Martinussen glad for at kunne få hjælp hos ETF, da hun blev bortvist fra et midlertidigt job.
Emma Martinussen var næsten lige blevet færdig som ergoterapeut, da hun blev bortvist fra et midlertidigt deltidsjob i rengøringsbranchen. ”Må de virkelig det”, tænkte hun og efter at have rådført sig med en veninde, der også var skeptisk over for arbejdsgiverens kontante udmelding, ringede Emma til Ergoterapeutforeningen Løn- & Forhandlingsafdeling.
Sagen er, at Emma på grund af sygdom ikke møder på arbejde til aftalt tid og først sygemelder sig tre timer senere. Arbejdsgiveren registrerer derfor sygemeldingen som en udeblivelse, og udeblivelse er faktisk gyldig grund til at bortvise en medarbejder.
Men hvorfor melder Emma sig ikke straks syg, spørger ETF, da hun ringer og beder om hjælp.
Svaret komplicerer sagen lidt.
Til sin ansættelsessamtale har Emma nemlig fået at vide, at hun gerne må skubbe en lørdagsvagt til om søndagen, rengøringen skal blot være klaret inden mandag morgen, forklarer hun.
Men da det ikke står sort på hvidt i hendes ansættelseskontrakt, kan den forklaring ikke bruges til noget, må jurist Dariusz Paknia forklare Emma: ”Ligegyldigt hvad du har fået at vide til din jobsamtale, så kan vi ikke bruge det som argument i sagen, hvis du ikke har dokumentation for det.”
Ansættelseskontrakten beskriver til gengæld, hvordan Emma skal sygemelde sig, og den procedure har hun ikke fulgt, så umiddelbart ser det ud som om, det er svært at få hende ud af den klemme, hun er havnet i. Men da Dariusz spørger til detaljerne i hændelsesforløbet, viser der sig alligevel en mulighed.
Den famøse lørdag, hvor Emma Martinussen ringer til sin leder og sygemelder sig, siger lederen, at Emma vil blive kontaktet af firmaets HR-afdeling. Lederen siger ikke noget om, hvad HR’s henvendelse vil dreje sig om, og Emma forestiller sig, at der er tale om en form for advarsel.
Hun hører dog først fra HR fire dage senere, da de sender hende bortvisningen, og det bliver afgørende for sagen.
Gode råd fra ETF
- Husk at uanset, hvad du har fået at vide mundtligt, så er det det på skrift, der gælder.
- Kend din arbejdsplads’ regler for fx sygemelding - og følg dem.
- Hvis du undrer dig, eller hvis der er noget i din ansættelseskontrakt, der ikke stemmer overens med en mundtlig besked, du har fået, så kontakt først din arbejdsgiver for at få svar.
- Husk at selv om det måske er dig, der har begået en fejl, kan du sagtens få hjælp af ETF.
— Hvis man har tænkt sig at bortvise en medarbejder skal det gå rimeligt hurtigt, forklarer Dariusz Paknia, som tjekker domspraksis og finder en landsretsdom, hvor en bortvisning, der skete på tredjedagen efter en forseelse, blev betragtet som værende givet for sent.
Det vil sige, at bortvisningen af Emma på fjerdedagen efter hændelsen, må betragtes som værende for sent afgivet — selv hvis man dispenserer for, at hendes arbejdsgiver ikke er på arbejde om søndagen. ETF’s Løn- & Forhandlingsafdeling går derfor i dialog med Emmas arbejdsgiver for at få ændret bortvisningen til noget mindre drastisk.
— Jeg forklarer, at ETF ikke er uenig i, at de er berettiget til at bortvise hende, men at bortvisningen er afgivet for sent. Arbejdsgiveren svarer, at Emmas leder allerede, da Emma ringede og meldte sig syg om lørdagen, fortalte hende, at hun ville blive bortvist. Men ligesom det gjaldt for Emma, at et argument ikke kan bruges, hvis der ikke er dokumentation for det, gælder det også for arbejdsgiveren, som jo naturligt nok ikke kan dokumentere, hvad en leder har sagt i en telefonsamtale, forklarer Dariusz Paknia.
Resultatet er, at arbejdsgiveren ændrer bortvisningen til en almindelig opsigelse, hvilket stiller Emma bedre.
Kort efter, at sagen er landet, får Emma sit første job som ergoterapeut på et bosted for voksne med autisme, men hun er lykkelig for, at hun havde en livline i ETF, da hun pludselig fik den chokerende besked om bortvisningen.
— Det var virkelig altafgørende for mig, at jeg kunne ringe til ETF, for alt det der med jura, det ved jeg altså ikke noget om, siger en lettet Emma Martinussen og tilføjer:
— Og Dariusz var supergod til at forklare mig tingene i et tempo, så jeg også kunne følge med. Jeg er vokset op i en familie, hvor det er en selvfølge at være medlem af en fagforening, og jeg meldte sig ind allerede i starten af mit studie, men jeg havde ikke regnet med, at jeg ville få brug for hjælp så hurtigt — og det er også ret fedt, at ETF ville hjælpe mig, selv om det ikke var et job som ergoterapeut, jeg havde på det tidspunkt.
Tillæg med tilbagevirkende kraft
En klinisk underviser fik efterbetalt over 100.000 kr. pga. et manglende tillæg, som hun er berettiget til som klinisk underviser. Med Ergoterapeutforeningens hjælp voksede beløbet undervejs i sagen.
En ergoterapeut takker ja til at blive klinisk underviser, men da hun taler med kollegaer med samme funktion, bliver hun i tvivl om, hvorvidt hun faktisk får det tillæg, hun skal have for at varetage den nye funktion.
Hun tager derfor fat i sin tillidsrepræsentant, som går videre og spørger den kliniske undervisers leder, om alt er som det skal være med tillægget for funktionen.
Lederen svarer, at alt er som det skal være. Og så sker der ikke mere i sagen.
Først da den kliniske vejleder for nylig får ny leder, sker der noget.
Den nye leder undersøger nemlig reglerne, og det viser sig, at den kliniske underviser har ret i, at hun ikke er aflønnet korrekt.
Den kliniske undervisers tillidsrepræsentant beder derfor lønkontoret om at regne på, hvor meget arbejdspladsen skylder hende, og da det er på plads, ringer tillidsrepræsentanten til Ergoterapeutforeningens Løn- & Forhandlingsafdeling for at fortælle om sagen og efterbetalingen.
Den dag er det jurist Dariusz Paknia, der tager telefonen, og fordi han læser de domme, der bliver afsagt i Arbejdsretten, ved han, at en dom fra 2019 er interessant for den aktuelle sag.
I 2019 blev en kommunal arbejdsgiver nemlig dømt til at efterbetale forkert løn og lønindplacering, som juristen kalder det, op til 10 år tilbage i tiden.
- I den aktuelle sag var lønkontoret gået fem år tilbage, for det foreskriver den almindelige forældelseslov. Men med dommen fra Arbejdsretten kunne jeg argumentere for, at vores medlem skulle have efterbetalt det manglende tillæg og den forkerte lønindplacering i op til 10 år, forklarer Dariusz Paknia.
Han gik i dialog med såvel ergoterapeutens nye leder som kommunens lønkontor og landede uden den store diskussion en aftale om en efterbetaling, der gik helt tilbage til 2016, hvor ergoterapeuten takkede ja til funktionen som klinisk underviser.
Ergoterapeuten fik derfor efterbetalt over 100.000 kr., hvoraf de knap 30.000 skyldes ETF-juristens kendskab til 2019-dommen.
Det skal du gøre
- Har du mistanke om, at du ikke får de tillæg, som du er berettiget til, skal du sige det til din leder, din tillidsrepræsentant eller til ETF.
- Tjek din lønseddel: Juridisk set er det lønmodtagerens ansvar at gøre opmærksom på eventuelle fejl og mangler.
- Er du i tvivl, så spørg først lønkontoret på din arbejdsplads, og hvis de ikke kan hjælpe, så kontakt ETF.
Bortvisning vs opsigelse
- En bortvisning er den hårdeste sanktion, som en arbejdsgiver kan anvende. En bortvisning betyder at ansættelsesforholdet og dermed også lønnen ophører med øjeblikkelig virkning. Du vil således ikke længere skulle møde på arbejde.
- Ved en opsigelse har du krav på et opsigelsesvarsel, hvor din arbejdsgiver stadig er forpligtet til at betale løn indtil opsigelsesvarslet udløber. Du vil i opsigelsesperioden dog stadig skulle møde på arbejde, medmindre din arbejdsgiver vælger at fritstille/fritage dig fra tjeneste.