Ergoterapeuter kan lære af undervisningen på læreruddannelsen. Her bliver de studerende undervist på en kropslig måde, der gør dem bedre til at arbejde kreativt og finde løsninger på de problemer, de står overfor som nyuddannede, viser ergoterapeut Lise Hostrup Sønnichsens ph.d.-afhandling.
Da Lise Hostrup Sønnichsen for over 20 år siden var i praktik som ergoterapeut på Sønderborg Sygehus, havde hun en oplevelse, der gjorde et stort indtryk.
- Den første dag blev jeg bedt om at tage en ble på og tisse i den. Det var en kropslig oplevelse, der gav mig en dybere forståelse for mit fag. Og som stadigvæk i dag sidder i mig – også selvom jeg ikke formåede at tisse, fortæller hun.
Kropslighed er netop en hjørnesten i det ph.d.-projekt, som Lise Hostrup Sønnichsen forsvarede i juni. I projektet undersøgte hun, om en kropslig legende tilgang til undervisningen på en læreruddannelse kunne være med til at professionsdanne de studerende, så de blev bedre til at tænke nyskabende og møde nye situationer professionelt.
De lærerstuderende blev bedt om at løse krævende faglige opgaver ved at benytte kropslige aktiviteter, der minder om leg fx dans, sang eller rollespil men hvor målet var faglig læring. Projektet viste blandt andet, at det gjorde de lærerstuderende bedre til at stille sig op foran deres elever og være ”den, der går forrest”.
- Hvis du beder elever i femte klasse om at danse og synge i engelskundervisningen, fordi det har et fagligt formål, vil mange elever måske tænke ”nej, nej, nej, det har jeg ikke lyst til”. Men hvis du som lærer går forrest og insisterer med hele din kropslighed, kan du trække eleverne med. På den måde betyder din ageren og kropslighed meget for en god undervisning, forklarer Lise Hostrup Sønnichsen.
Lise Hostrup Sønnichsen
Ergoterapeut, master i børne- og ungdomskultur og æstetiske læreprocesser, cand. pæd og ph.d.
Lektor ved pædagog- uddannelsen i Kolding og ph.d. ved forsknings- programmet Pædagogik og pædagogisk praksis.
lhos@ucsyd.dk
Satte ild til klassen
Netop kreativ problemløsning har Lise Hostrup Sønnichsen et rigtig godt eksempel på fra sit ph.d.-projekt. Her var en lærerstuderende i praktik i syvende klasse, og eleverne var mildest talt ikke motiveret for den engelskundervisning, han skulle levere.
- På det tidspunkt var Netflix serien Squid Game populært hos netop den aldersgruppe, og det inddrog han i undervisningen til at lære eleverne engelske forkortelser ved at bruge en af legene i Squid Game, fortæller hun.
- Pludselig havde han sat ild til klassen, som var helt oppe at køre. Det er et godt eksempel på professionsdannelse. At du får succes som lærer ved at tænke ud af boksen og kombinere forskellige ting i din undervisning.
- Professionsdannelse er, at du ved hjælp af din vilje og kreativitet tænker anderledes og gør ting på nye måder, så du kan følge med de udfordringer, du møder, forklarer hun.
Vi sidder på vores stole
Lise Hostrup Sønnichsen uddyber, hvorfor hun mener, at kropslighed bør være en prioritet på alle professionsuddannelser.
- Vi er i vores uddannelsessystem trådt væk fra aktivitetsfag og det at sætte vores krop og os selv i spil. I dag foregår læring med hovedet i computer og bøger. Vores uddannelser er blevet akademiseret, hvor vi sidder meget på vores stole og indtager læring ved at se og lytte. Derfor har vi glemt, at vi kan lære på andre måder, siger hun.
- Vi skal vise de studerende, at vi også lærer gennem den kropslige oplevelse, ligesom da jeg blev bedt om at tisse i bleen. At man som ergoterapeutstuderende ved hjælp af rollespil spiller terapeut og klient, eller som lærerstuderende formidler noget teori ved at synge og danse, forklarer Lise Hostrup Sørensen.
På læreruddannelsen skulle de studerende fx formidle noget engelsk teori og didaktik (læren om undervisningens mål og indhold). Det foregik uden brug af Power Point, og de studerende måtte kun bruge udtryksformer som dans, tegning, sang, musik og rollespil.
- En gruppe studerende formidlede fx dele af et undervisningsforløb om New Zealand ved at få hele klassen med på at opføre en Haka-dans, som stammer fra den oprindelige New Zealandske befolkning, maorierne. Andre udlagde fagdidaktisk viden gennem rollespil på et højt fagligt niveau, fortæller Lise Hostrup Sønnichsen.
- Det krævede mere at arbejde at fremlægge for de andre studerende, end de var vant til fra mere traditionel undervisning. Men formen betød samtidig, at de engagerede sig, havde det sjovt og fik øje på unikke kompetencer hos medstuderende. Kompetencer som ikke havde været synlige i traditionel undervisning, forklarer Lise Hostrup Sønnichsen.
Playful Learning
- Playful Learning er et udviklings- og forskningsprogram, der skal skabe en ny form for pædagogik og tilrettelæggelse af undervisningen på professionshøjskolerne.
- Vision: At børn skal mødes af professionelle voksne, der udfordrer dem kreativt og skaber lyst til læring gennem legende tilgange.
- Læs mere: playful-learning.dk/
Vores uddannelser er blevet akademiseret, hvor vi sidder meget på vores stole og indtager læring ved at se og lytte. Derfor har vi glemt, at vi kan lære på andre måder.
Vilde videoer
Når de lærerstuderende på uddannelsen selv møder en undervisning med en legende tilgang, oplever de, hvad det gør ved læringen. Blandt andet bliver differentiering i undervisningen lettere.
- De studerende fik en dybere oplevelse af, hvad differentiering i undervisningen betyder. At de, som havde svært ved røv-til-sæde undervisning, brændte igennem, når de benyttede legende tilgange. Fordi de fx kunne noget vildt med pap og papir, var gode til at synge eller til at lave skuespil, forklarer Lise Hostrup Sønnichsen.
- De fik et andet blik på god undervisning. Vi har en idé om, at god undervisning er, når børnene sidder stiller. Men god undervisning er også, når børn er vilde og kreative og kommer op at køre, og det bliver kaotisk. Når vi giver eleverne lov til at lave videoer, hvor de danser eller kører på knallert, siger hun.
Også når de lærerstuderende skulle tilrettelægge deres undervisning, gjorde det legende element en forskel.
- De fik øjnene op for, at processen ikke altid er som beskrevet i bøgerne. Udvikling af god undervisning eller terapi kan lige så godt begynde med en ide på en gåtur, eller når du finder en ting, som inspirerer dig. Som børneergoterapeut havde jeg fx en dreng med cerebral parese. Jeg skulle motivere ham til at bruge hænderne sammen, og her fandt jeg en sjov fiskestang, han kunne håndtere, med et hjul, der krævede begge hænders indsats, forklarer Lise Hostrup Sønnichsen og tilføjer:
- Vi skal kunne tænke problemløsende for at skabe motivation.
Professions- dannelse
Professionsdannelse er beskrevet af Lars Geer Hammershøj (2017), som en proces, hvor man dannes til at kunne forholde sig professionelt til sit arbejde. Hvor man lærer at møde nye situationer professionelt og udvikle nyskabende måder at gøre tingene på ved at bruge sin fantasi, kreativt og vilje innovativt.
Kilde: Lise Hostrup Sønnichsen.
Ph.d.-projektet
- Titel: At bevæge og blive bevæget. En undersøgelse af legende tilgange i læreruddannelsen og forbindelser til professionsdannelse.
- Hvad: En legende tilgang til undervisningen på læreruddannelsen gør lærerne til bedre undervisere.
- Hvorfor: Der er behov for undervisning, der udfordrer eleverne kreativt og skaber større lyst til læring.
- Hvordan: De lærerstuderende løste faglige opgaver ved hjælp af kropslige aktiviteter som dans, sang og rollespil. De blev bedre til at stille sig op foran eleverne og planlægge en kreativ undervisning.
- Hvor: Projektet er gennemført i samarbejde med en læreruddanner og hendes studerende i faget engelsk på UC Syd i samarbejde med Designskolen Kolding.
- Hvornår: De lærerstuderende blev fulgt gennem tre år fra 2020 til 2023.
- Metode: Design Base Research en metode fra uddannelsesverdenen, hvor man eksperimenterer i en autentisk uddannelsessammenhæng. Små fortællinger blev opsamlet fra studerende og lærere fx før og efter undervisning og før og efter praktikken. Samtale-interviews med studerende blev lavet.
Finansiering: Projektet blev finansieret af Danske Professionshøjskoler og LEGO Fonden i fællesskab.