Søg støtte til efteruddannelse

Dato: 30. januar 2024

Som professionsbachelor kan du søge Omstillingsfonden om dækning af deltagerbetaling for videregående efteruddannelse. Der kan søges op til 10.000 kr. per person.

Omstillingsfonden er en pulje under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Der afsættes årligt ca. 86 mio. kr. i fonden til deltagerbetaling i forbindelse med efteruddannelse, hvor medarbejdere i deres fritid eller arbejdstid (efter aftale med arbejdsgiver) kan deltage i offentligt godkendte efteruddannelsesforløb. 

Der kan gives støtte til deltagerbetaling til uddannelsesmoduler på maksimalt 10.000 kr. pr. person årligt, og midlerne uddeles efter først til mølle-princippet.

 Læs mere om puljen på ministeriets hjemmeside her