Mere end hver tiende dansker bruger et hjælpemiddel for at få hverdagen til at fungere. Men alt for ofte ender borgeren som kastebold med ventetider og frustrationer som følge, fordi lovgivningen ikke tydeliggør, hvornår det er kommunens, og hvornår det er regionens ansvar at hjælpe borgeren.
Derfor har Ergoterapeutforeningen og KL nu i samarbejde et fælles forslag til, hvordan man kan løse en stor del af de problemer, som borgere og sagsbehandlere oplever, når det er uklart, om ansvaret ligger hos regionen eller kommunen.
- Find vores fælles forslag her: Skab klarhed på hjælpemiddelområdet
Ergoterapeutforeningen og KL forslår, at ansvaret for udlevering af kropsbårne hjælpemidler, der kræver lægefaglig vurdering, flyttes til regionerne. Dette vil skabe tydeligt ansvar og sikre, at borgerne får den rette hjælp i rette tid.
En undersøgelse blandt Ergoterapeutforeningens medlemmer viser, at 80 pct af de sagsbehandlende ergoterapeuter oplever, at de bruger unødvendig meget tid på samarbejde mellem kommune og region om hjælpemidler og behandlingsredskaber. Ligesom 45 pct oplever, at samarbejdet mellem kommune og region ofte kommer borgeren til last.
- Vi er rigtig glade for at have et konstruktivt samarbejde med ergoterapeuternes største arbejdsgiver, siger Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen og fortsætter:
- Dette forslag tager hånd om en væsentlig del af udfordringerne på hjælpemiddelområdet. Med en tydelig ansvarsfordeling mellem kommune og region vil borgere hurtigere kunne få den rette hjælp, og sagsbehandlere vil kunne bruge deres arbejdstid endnu mere konstruktivt.
Forslaget er blevet sendt til folketingets ordførere og relevante udvalg med opfordring til, at forslaget bliver en del af den kommende regelforenkling på hjælpemiddelområdet.
Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber (kaldet Afgrænsningscirkulæret)
Cirkulæret handler om at afgrænse, hvad der er behandlingsred¬skaber, som sygehusvæsenet betaler. Formålet er at definere, hvad behandlingsredskaber er, og at afgrænse behandlingsred¬skaber i forhold til hjælpemidler. Det er typisk kommunerne, der betaler udgiften til hjælpemidler.
Det samme produkt (f.eks. en kompressionsstrømpe eller blod¬sukkermåler) kan i nogle tilfælde være et behandlingsredskab og i andre tilfælde et hjælpemiddel. Om det er det ene eller andet afhænger af, hvad formålet er med at bruge produktet for den enkelte patient/borger.
Hvis produktet har til formål enten at tilvejebringe yderligere forbedring af det resultat, som er opnået ved sygehusbehand¬lingen, eller at forhindre forringelse af dette resultat, så er det et behandlingsredskab, der skal bevilges af regionen.
Hvis produktet har til formål at afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv, så er det et hjælpemiddel, der skal bevil¬ges af kommunen.
Kilde: Retsinformation cirkulære nr. 9079 af 22/02/2013.
Fakta om kommunernes udlevering af hjælpemidler
- 288.000 personer, eller 5 pct. af befolkningen fik i 2018 bevilget et eller flere hjælpemidler.
- Kommunerne brugte i 2022 2,6 mia. kr. på hjælpemidler
- 75 pct. af modtagerne er 65 år eller ældre. 21 pct. er mellem 18 og 64 år, mens 3 pct. er under 18 år (2018)
- 80 pct. af de hjælpemidler, der udleveres, har til formål at afhjælpe, eller reducere en fysisk funktionsnedsættelse.
- 5.872 ergoterapeuter er ansat i kommunerne. En stor del arbejder med bevilling af hjælpemidler.