OK26-kravindsamling: Det starter med dig – fordi det handler om dig

Dato: 12. maj 2025

Ergoterapeutforeningen ser frem mod de kommende overenskomstforhandlinger i 2026, som skal gennemføres for alle offentligt ansatte. Derfor er der åbnet for kravindsamlingen, så vi kender dine ønsker til, hvad vi skal bringe videre med ind i forhandlingerne.

Lad din stemme tælle

Det er afgørende, at mange deltager og kommer med deres krav. Jo flere der engagerer sig, desto stærkere står vi i forhandlingerne. 

Høj deltagelse styrker vores fælles stemme og giver kravene større gennemslagskraft i forhandlingerne – hvad enten det handler om løn, arbejdstid, arbejdsmiljø eller de overordnede vilkår i faget.

Dermed er det dit bidrag, som giver Ergoterapeutforeningen styrke ved forhandlingsbordene.

Læs mere om OK26 her.

Sådan foregår kravindsamlingen

Alle offentligt ansatte ergoterapeuter har fået tilsendt en mail, hvor de direkte inviteres til at komme med input og krav til de kommende offentlige overenskomstforhandlinger.

Kravindsamlingen vil være åben for dine input fra den 12. maj 2025 kl. 12:00 og frem til den 26. maj 2025.

Hvis du er offentligt ansat, men ikke har fået en mail, så kan det være fordi, vi ikke har de rigtige oplysninger om dit nuværende ansættelsessted.

  • Log ind på mit.etf.dk og se eller ret dine oplysninger her.
  • Tjek også dit spamfilter, da vi ved, at mailen nogle gange gemmer sig der.
  • Hvis du fortsat ikke har modtaget mailen, skal du skrive til medlem@etf.dk – så løser vi det sammen.

Vind chokolade til dig og dine kollegaer 

Ud over at have indflydelse på de kommende overenskomstforhandlinger, så er du automatisk med i lodtrækningen om chokolade til dig og alle andre medlemmer af ergoterapeutforeningen på din arbejdsplads, når du deltager i kravindsamlingen.