OK26-kravindsamlingen er afsluttet

Dato: 26. maj 2025

Kravindsamlingen til OK26 er nu afsluttet, og vi vil gerne sige tak til alle jer, der har bidraget og benyttet muligheden for indflydelse på egne vilkår.

 

Det er tydeligt, at der er stort engagement og mange vigtige perspektiver at tage med videre i forhandlingsarbejdet.

Tina Nør Langager, formand i ETF siger:

- Tak, for alle de krav, som vi har modtaget. En særlig tak til vores TR og FTR, som har engageret medlemmerne i at tage dialogen på arbejdspladserne. Alle jeres krav giver os den styrke og legitimitet, som er vigtig for, at vi kan sætte os igennem ved forhandlingsbordene. De mange nuancer i jeres krav, beskriver konkret jeres hverdag, og er guld værd i dialogen med arbejdsgiverne.

De indsendte krav behandles nu i ETF’s hovedbestyrelse, inden de sendes videre til vores hovedorganisation, Akademikerne (AC).

Først omkring jul udveksles kravene med arbejdsgiversiden - og frem til da foregår det meste af arbejdet bag kulisserne.

- Hver overenskomstfornyelse er vigtig. Vores mål er hver gang at tilpasse aftalerne til den hverdag, vi står i - og det gør vi på baggrund af medlemmernes krav.

Virkeligheden ændrer sig, og det gør kravene og mulighederne også, siger Tina Nør Langager.

I den kommende periode behandler vi alle input, og så snart der er nyt at formidle, hører du fra os.

Hvis du vil følge med i, hvor vi er i processen, kan du se vores tidsplan for OK26 her.