Et omfattende lovforslag om ændring af muligheder for magtanvendelse har været i høring, og Ergoterapeutforeningen har i den forbindelse afgivet et kritisk høringssvar. I ETF frygter vi et tilbageskridt efter mange års fokus på god faglig udvikling og værdighed, hvis lovforslaget vedtages.
Lovforslaget giver mulighed for øget magtanvendelse, fra låsning af døre, til at stille sig imellem og til indelåsning af borgere i op til 10 timer i døgnet i 6 måneder. Ganske vist som sidste mulighed, efter forebyggende og deeskalerende metoder er afprøvet. Men lovforslaget åbner for et forrået menneskesyn.
- Mennesker der kognitivt ikke kan adfærdsregulere sig selv, har ikke brug for magtanvendelse eller indespærring. De har brug for relation, øjenkontakt og empati. De har brug for frisk luft hver dag, og for meningsfulde aktiviteter der stimulerer krop, hjerne og sanser, siger Tina Nør Langager, formand for ETF og fortsætter:
- Det er en skandale, at al den faglighed der er brugt årtier på at udvikle, nu tilsidesættes for at sikre effektivitet. Der er så store dilemmaer her – alene på ældreområdet har der i årevis været arbejdet ude fra den nationale handleplan på demensområdet, herunder også nedbringelse af psykofarmaka. Vi skal fortsætte med at arbejde med borgerens trivsel – ikke ekskludere dem fra fællesskabet via lukkede døre og indespærring.
ETF har fokus på det forråede menneskesyn i høringssvaret, og understreget nødvendigheden af, at social- og sundhedsfagligt personale og deres ledere, kontinuerligt har rammer, der understøtter og udvikler kompetencer til pædagogisk og terapeutisk intervention og relationsdannelse.
ETF har også påpeget risikoen for nedsat trivsel og tryghed samt øget forråelse blandt personalet, hvis de er presset fagligt og ressourcemæssigt, og er nødsaget til at anvende magt. Derfor er kompetenceudvikling, supervision og relationel ledelse særligt væsentligt i arbejdet med borgergrupper, som er uden mulighed for selvregulerende adfærd.
- Rigtig mange ergoterapeuter er i deres arbejde i berøring med forskellige former for magtanvendelse. Om end det nogle gange er sidste udvej, må vi som ergoterapeuter fortsat tilbyde vores faglighed til at forebygge, deeskalere og minimere magtanvendelse.
Samtidig vil det også ofte være os, der vurderer, om stofselers funktion er at være et hjælpemiddel frem for et magtanvendelsesmiddel. En stofsele der muliggør borgerens meningsfulde aktivitet og deltagelse er IKKE magt, men kompensation. Derfor er der i lovforslaget også et positiv tiltag; nemlig en lettere adgang til at vurdere, om brug af stofseler, sternumstøtte og andre kropsnære stabiliserende tiltag, kan vurderes at være et hjælpemiddel, der støtter borgeren i at udføre aktivitet, eller forhindrer skader.
Lovforslaget rummer også mulighed for mindre dokumentation. Det bifalder ETF, men understreger samtidig at tilstrækkelig og let udførlig dokumentation af magtanvendelse har til formål at sikre, at magt er sidste mulighed. Dermed har dokumentationen en faglig funktion.
De positive tiltag blegner dog i lovforslagets menneskesyn og omsorgstilgang, som vi slet ikke kan genkende i virkeligheden. Argumentationen for behovet for at lette magtanvendelse i den nuværende lovgivning står ubesvaret.
Høringssvaret, som ETF har afgivet, er blevet til i samarbejde med EFS Geriatri og Gerontologi, EFS Børn & Unge og EFS Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering.
- Tak til de ergoterapifaglige selskaber, for det store bidrag. Uden det kunne vi ikke levere et så stærkt professionsfagligt høringssvar, afslutter Tina Nør Langager.
• Se høringssvaret her