Ergoterapeutforeningens Bevillingsudvalg har uddelt midler til ansøgere af foreningens Praksispulje, Forskningsfond, Rejsefond og Studierejsefond. Her kan du læse mere om, hvilke projekter der har modtaget støtte.
Praksispuljen
Til Praksispuljen var der i alt indkommet fem ansøgninger, som tilsammen ansøgte om et beløb på mere end 690.000 kr. Tre projekter fik bevilget midler til projekter og en ansøgning fik i stedet midler til konsulentbistand på 10.000 kr.
I alt blev der bevilget midler svarende til 127. 878 kr. fra Praksispuljen:
- Smerterehabilitering med fokus på aktivitet og deltagelse i hverdagslivet – et klinisk udviklingsprojekt, Næstved Sygehus.
- En bedre hverdag, implementering af en aktivitetscenteret ergoterapeutisk intervention, Herning Kommune.
- Selvdefinerede aktivitetsproblemer blandt personer med stroke tre måneder efter udskrivelse, Odense Universitets Hospital.
- Brug af ADL-I og WORQ i den ergoterapeutiske undersøgelsesfase. Afprøve to undersøgelsesredskabers anvendelighed i udredningsfasen ved neurofaglig arbejdsrehabiliterende indsats, Holbæk Kommune.
Forskningsfond
Til Forskningsfonden var der i alt indkommet 11 ansøgninger, som tilsammen ansøgte om et beløb på mere end 1.600.000 kr. Bevillingsudvalget valgte at bevilge midler til fem ansøgninger.
I alt blev der bevilget midler svarende til 613.798 kr. fra Forskningsfonden:
- Udvikling af Ph.d.-protokol med henblik på at implementere et aktivitetsbaseret forløb, ABLE 2.0 ved kommunale ergoterapi i danske kommuner, VIA University College, Campus Holstebro.
- Enhancing Everyday Living and Quality of Life: DO:IT Feasibility Study of an Occupational Therapy Weight Management Program: Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet.
- Ph.D. project: BRAVE: Balancing everyday life as parents in vulnerable positions with a child newly diagnosed with type-1 diabetes, Professionshøjskolen Absalon.
- Oversættelse og validering af et standardiseret aktivitetsvidenskabeligt spørgeskema I dansk ergoterapifaglig praksis: Occupational Balance Questionnaire (OBQ-DK) I version 2, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning.
- Udvikling af redskab til at belyse og måle effekter af interventioner baseret på håndværks- og håndarbejdsaktiviteter, Aktivitetsvidenskab Syddansk Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning.
Rejsefond for autoriserede ergoterapeuter
Rejsefonden har et beløb på 70.000 kr. til uddeling. Beløbet fordeles mellem de to årlige bevillingsrunder.
Bevillingsudvalget modtog i alt 12 ansøgninger om deltagelse i 1st. Occupational Therapy Europe Congress fra autoriserede medlemmer. Der er blevet ansøgt om et beløb på mere end 60.000 kr.
I alt blev der bevilget midler til fem ansøgninger og givet syv afslag. Afslag blev givet på baggrund af ansøgere, der ikke opfyldte de indholdsmæssige eller formelle kriterier.
I alt blev der bevilget midler svarende til 15.000 kr. fra Rejsefonden.
Studierejsefond for studerende på professionsuddannelsen i ergoterapi
Studierejsefonden har et beløb på 30.000 kr. til ergoterapeutstuderende, som fordeles mellem de to bevillingsrunder. Tre af de fem ansøgere til Studierejsefonden blev bevilget midler til praktikophold i Uganda. I alt blev der uddelt 9.000 kr.
Søg støtte
Næste ansøgningsrunde til ETF’s Praksispulje, Forskningsfond, Rejsefond og Studierejsefond er: 15. september 2024.
Find ETF's elektroniske fondansøgningsprogram her
Praksispuljen og Forskningsfonden har årligt mere end 1.4. mio. kr. til uddeling. Pengene kommer fra de aktive, fuldt betalende medlemmer, som årligt indbetaler 184 kr. til puljerne, som en del af medlemskontingentet.
Find kriterier for puljer og fonde her
Der er løbende mulighed for at ansøge Sparringspuljen under ETF’s Praksispulje om midler til konsulentbistand således, at en projektidé kan omsættes og projekterne hurtigst muligt kan komme i gang.Du kan skrive til Chefkonsulent i ETF, Ulla Garbøl på ug@etf.dk, hvis du gerne vil i gang med et projekt.
Bevillingsudvalget består af syv medlemmer af Ergoterapeutforeningen med ETF’s næstformand som formand for Bevillingsudvalget.