Ferietillæg og 6 ferieuge: Det skal du vide nu

Dato: 10. april 2025

Med lønnen for april får alle offentligt ansatte udbetalt det forhøjede ferietillæg – og fra 1. maj kan du begynde at afvikle den 6. ferieuge, som du har optjent i det forgangne kalenderår.

Så meget får du i ferietillæg
Feriegodtgørelsen udbetales med aprillønnen og er forhøjet som følge af OK24-forliget, hvor kompensation for Store Bededag blev aftalt.

  • Kommunalt ansatte: 2,83 % (kandidater: 2,48 %) af den ferieberettigede løn
  • Regionalt ansatte: 2,49 %
  • Statsligt ansatte: 2,02 %

Bemærk: Hvis du fratræder med udgangen af april, vil det forhøjede ferietillæg være indregnet i den samlede feriegodtgørelse og ikke blive udbetalt særskilt.

Adgang til 6. ferieuge fra 1. maj
Fra 1. maj har du adgang til at afvikle den 6. ferieuge (eller særlige fridage i staten), som du optjente i det forrige kalenderår. De fem dage skal bruges senest ved udgangen af april næste år.

Læs mere om ferie og fridage