Ergoterapeuter bør spille en større rolle i de tilbud, som kommunerne tilbyder borgere med diabetes, mener ergoterapeut og ph.d. Line Lindahl-Jacobsen fra professionshøjskolen Absalon.
I dag er 280.000 danskere diagnosticeret med enten type 1- eller type 2-diabetes – i 2030 forventes tallet at være 500.000. Dertil skal lægges de personer, der endnu lever i uvidenhed om, at de har diabetes. Tælles de med, lyder eksperternes skøn, at antallet af danskere med diabetes skal fordobles.
- Diabetes spreder sig med fuld fart i befolkningen, og løsningen af opgaven har stor relevans for det ergoterapeutiske arbejdsfelt. Det er en kronisk sygdom, der i høj grad påvirker hverdagslivet for den enkelte, og det er oplagt for ergoterapeuter at være med til at opspore dem, der har mest behov, og hjælpe dem med at få hverdagslivet til at fungere i en ændret livssituation, siger Line Lindahl-Jacobsen, der holdt oplæg om sin forskning onsdag den 2. juni på Ergo22.
Hun har tidligere forsket i kræftrehabilitering, men de seneste par år er hendes fokus blevet rettet mod diabetes. Det hænger blandt andet sammen med, at Professionshøjskolen Absalon i dag indgår i et samarbejde med Steno Diabetes Center Sjælland, der understøtter og udvikler behandlingen af diabetes ude på de enkelte sygehuse og i almen praksis i Region Sjælland.
Gennem sin forskning har Line Lindahl-Jacobsen bemærket, at der er store muligheder for udfoldelse af ergoterapeuters potentiale inden for diabetes-området. I dag møder ergoterapeuter imidlertid for det meste borgere med diabetes meget sent i deres forløb.
- Ofte sker det først, når det er gået grueligt galt – for eksempel i forbindelse med følgevirkninger efter amputationer og ved tildeling af hjælpemidler, siger Line Lindahl-Jacobsen.
Hun mener, at sundhedsvæsnet med fordel vil kunne inddrage ergoterapeuter langt tidligere i forløbet, så deres kvalifikationer med hensyn til at styrke den forebyggende indsats kan komme i spil.
Følgesygdomme kan reduceres
Diabetes er ofte forbundet med en lang række følgesygdomme, blandt andet hjerte-kar-sygdomme, nyreproblematikker, øjensygdomme og problemer med følesansen i fødderne. Risikoen for at udvikle følgesygdommene reduceres dog væsentligt, hvis borgerens diabetes håndteres efter de rette principper. De tre hjørnestene i en velreguleret diabetes er fysisk aktivitet, sund kost og god medicinhåndtering.
Udfordringen består imidlertid i at motivere borgere med diabetes til at ændre den usunde livsstil, som de måske har opbygget gennem mange år.
- Diabetes rammer befolkningen skævt og der er en udpræget social ulighed, som også kan ses geografisk, hvor udkantskommuner, kommuner med mange ældre borgere og eksempelvis Københavns vestegn har flere tilfælde. Desuden er der lidt flere mænd end kvinder, der lever med diabetes, siger Line Lindahl-Jacobsen.
Forskel i kommunal indsats
I 2017 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en national handlingsplan, der havde til formål at styrke indsatsen for mennesker med diabetes blandt andet gennem tidlig opsporing og anbefalinger af, hvordan kommunerne kunne styrke indsatsen.
- Kommunerne har valgt at gribe opgaven meget forskelligt an. Kigger man på sundhed.dk kan man se, at nogle kommuner puljer borgere med diabetes med patienter med andre kroniske sygdomme som kræft og KOL. Andre kommuners indsats består hovedsageligt i kostvejledninger. Samtidig er det velkendt, at kommunerne har svært ved både at rekruttere og fastholde borgere med diabetes i de tilbud, de har, siger Line Lindahl-Jacobsen.
Hun vurderer, at det er formålsløst at tilbyde personer med diabetes et standardtilbud, hvor de eksempelvis bliver opfordret til at sætte sig op på en motionscykel eller bliver koblet på et gymnastikhold.
- Hvis en borger ikke tidligere har dyrket motion og måske er blevet overvægtig og tilmed har fået en diabetesdiagnose, kan man godt forestille sig, at den pågældende ikke har lyst til at møde på et aerobichold. Der er god grund til, at ergoterapeuter inddrages med et individuelt perspektiv på disse borgere, præcis som de har på andre patientgrupper, siger hun.
Hjælp til at bryde vanemønstre
Line Lindahl-Jacobsen mener, at ergoterapeuter besidder gode forudsætninger for at vurdere, hvad der skal til for at få borgere med diabetes til at bryde ud af de vanemønstre, som de har opbygget gennem mange år, og som har forårsaget deres usunde livsførelse. Ergoterapeuter har særlige kvalifikationer til at undersøge, hvad der hindrer borgerne i at udføre aktiviteter, og hvordan de kan motiveres til en sundere og mere aktiv livsførelse. Hun mener, at ergoterapeuter har det ideelle redskab i værktøjskassen til at hjælpe borgerne med at gøre op med de dårlige vaner i form af MOHO.
- MOHO er en oplagt tilgang, hvis man vil ændre borgeres vaner og rutiner, fordi modellen har et særligt fokus på borgernes motivation for at være aktive: Hvad er afgørende for de valg, de træffer, og hvilken rolle spiller de omgivelser, de agerer i? Med den tilgang tror jeg, ergoterapeuter vil have nemmere ved at motivere borgere med diabetes til at vælge en anden livsstil end den, de er havnet i, siger Line Lindahl-Jacobsen.
Tre forskningsprojekter om diabetes
Line Lindahl-Jacobsen er involveret i flere forskningsstudier, der udspringer af samarbejdet mellem Professionshøjskolen Absalon og Steno Diabetes Center Sjælland.
- Flere studier undersøger den kommunale diabetesrehabilitering i en række kommuner i Region Sjælland med særligt fokus på udfordringer med at rekruttere borgere til de eksisterende tilbud, kortlægning af indholdet af de enkelte tilbud, og hvordan de eventuelt kan justeres, så de i højere grad imødekommer borgernes behov. Der er særligt fokus på borgere, der er sårbare, da de, der har størst behov, henvises mindst.
- Et studie med fokus på ældre borgere med overvægt og type 2-diabetes. Her undersøger forskerne, hvordan overvægt og diabetes påvirker de ældre borgeres hverdagsliv og deres funktionsniveau.
- Et studie, der retter sig mod familier, hvor et barn diagnosticeres med type 1-diabetes. Her undersøges aktivitetsbalancen hos henholdsvis forældrene og eventuelle søskende til barnet. Der ses desuden på, hvordan familien som helhed påvirkes af den nye livssituation – og her er der ligeledes særligt fokus på familier, der i forvejen er sårbare, da de forventes at være særligt påvirkede.