Repræsentantskabet har besluttet en forhøjelse på 24,90 kroner om måneden for aktive fuldt betalende medlemmer af Ergoterapeutforeningen. Det er første gang i otte år, at kontingentet forhøjes.
Reguleringerne blev besluttet på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde, der lørdag blev afholdt i Middelfart.
Kontingentet for at være medlem af ETF er ikke blevet reguleret i 8 år og med baggrund i de stigende priser, inflation og et ønske om fortsat at udvikle foreningen, var det hovedbestyrelsens forslag at hæve kontingentet for fuldt betalende medlemmer med virkning fra den 1. april 2024. Forslaget blev vedtaget med:
- 98% ja-stemmer (51 repræsentanter) og
- 2% nej-stemmer (1 repræsentant).
1 repræsentant undlod at stemme.
Fradraget opvejer stigningen i 2024
Med Folketingets beslutning om at hæve fradraget for fagforeningskontingentet fra 6.000 kroner til 7.000 kroner om året, betyder det, at det enkelte medlem ikke kommer til at mærke 2024-stigningen økonomisk, da den opvejes af det øgede fradrag.
Hovedbestyrelsen havde desuden foreslået, at kontingentet for alle medlemmer i 2025 reguleres med et gennemsnit af pris- og lønstigninger. Forslaget blev vedtaget med 98% ja-stemmer (51 repræsentanter) og 2% nej-stemmer (1 repræsentant). 1 repræsentant undlod at stemme.
Endelige havde hovedbestyrelsen foreslået, at kontingentet som princip også fremadrettet (fra 2026 og frem) reguleres med pris- og lønudviklingen. Forslaget blev vedtaget med 83% ja-stemmer (43 repræsentanter) og 17% nej-stemmer (9 repræsentanter). 1 repræsentant undlod at stemme. Kontingentreguleringer fra 2026 og frem skal bekræftes på kommende ordinære repræsentantskabsmøder, da den endelige beslutningsmyndighed stadig er repræsentantskabet.
- Jeg er glad for, at Repræsentantskabet bakker op om Hovedbestyrelsens forslag og gør det muligt fortsat at være en attraktiv forening, der samler ergoterapeuter i et stærkt fællesskab med relevante tilbud til alle medlemmer. Derfor er det nødvendigt at regulere kontingentet på både kort og lang sigt. Kontingentet har ikke ændret sig siden 2016, og vi må bare konkludere, at vi også er ramt af stigende priser, inflation og at vi ikke længere alene kan effektivisere os til en solid økonomi, siger Tina Nør Langager, formand for ETF.
Spørgsmål og svar i forbindelse med kontingentregulering Kontingentet er ikke reguleret siden 2016, og samtidig er priser og lønninger steget. Det betyder, at kontingentkronerne ikke er det samme værd som før. Det presser foreningens økonomi, og ETF’s egenkapital har nået et niveau, hvor en langsigtet genopretning er nødvendig. ETF har i flere år oplevet medlemsfremgang. Det er ikke tilfældet mere. Det er rettidig omhu at regulere kontingentet nu, så foreningens økonomi ikke udhules, og vi risikerer ikke at kunne levere den medlemsservice og de faglige aktiviteter, som medlemmerne er vant til og forventer. Vi har allerede lavet tilpasninger i sekretariatet og blandt andet nedlagt fire stillinger. Vi ser naturligvis løbende på effektiviteten, optimerer processer og arbejdsgange. Men vi ikke kan effektivisere ETF til en solid økonomi og samtidig levere den service og kvalitet, som medlemmerne ønsker og har behov for. Det skyldes, at priser og lønninger stiger kontinuerligt. Et fastfrosset kontingent vil – uden medlemsvækst - kræve, at der årligt effektiviseres eller spares for et ganske stort beløb, hvilket hurtigt vil udhule mulighederne for at levere en attraktiv medlemsservice.Hvorfor regulerer ETF kontingentet?
Hvordan påvirker det min økonomi?
Kontingentreguleringer fra 2025 og frem udlignes ikke på samme måde af fradragsændringerne, men til gengæld er reguleringerne forholdsvis beskedne og følger udviklingen i priser og lønninger, således at kontingentniveauet netto vil være uændret.Kunne ETF ikke finde pengene på andre måder? Fx gennem nedskæringer i sekretariatet?
Hvad får jeg som medlem for pengene?
Fremover reguleres kontingentet løbende i forhold til pris- og lønudviklingen. Hvorfor det?