En ny lov på Ældreområdet er på vej, og forslaget har netop været i høring. ETF har afgivet høringssvar med input fra medlemmerne.
Mere end halvdelen af ETF’s medlemmer arbejder i kommunerne, hovedparten på ældreområdet. De bliver alle berørt af den nye lov, der taler lige ind i ergoterapiens kerne: Lovens grundværdi og formål er, at flest mulige ældre borgere skal være selvbestemmende og selvstændigt aktive i deres hverdagsliv for at opleve bedst mulig livskvalitet og værdighed.
I forbindelse med afgivelsen af høringssvar, var det derfor naturlig, at ETF inviterede medlemmerne til at deltage i et webinar for at få deres input til lovforslaget. På de to afholdte webinarer orienterede ETF’s formand, Tina Nør Langager om forslaget og inviterede til videre debat.
- Det var meget værdifuldt for processen med at afgive høringssvar, at vi fik medlemmernes input. På både møder og efterfølgende mails fik vi indsigt i medlemmernes hverdag med at udøve faget indenfor ældreområdet. Den kvalificerende viden har vi sat i spil i såvel høringssvar og videre dialog med ældreministeren. Også det ergoterapifaglige selskab Geriatri og Gerontologi har givet høringssvar, som vi også har anvendt. Så tusind tak til medlemmerne for deres sparring, siger Tina Nør Langager.
- Find ETF's høringssvar
Møde hos ældreministeren
ETF var til møde hos Ældreminister, Mette Kierkgaard på høringens sidste dag den 19. september, hvor Tina Nør Langager blandt andet præsenterede hende for følgende punkter:
- Fraværet af rehabilitering i lovteksten er bekymrende. Og det står i kontrast til lovens mål om at skulle understøtte en alderdom med mest mulighed selvstændighed.
- Fraværet af psykisk og social genoptræning (86.2) i lovteksten er bekymrende. De ældre mennesker er ofte både fysisk og kognitivt svækket.
- Ergoterapeuter kan fagligt styrke de faste, tværfaglige teams. Vi har kompetencerne til at være udøvende, superviserende og koordinerende i de forskellige borgerforløb afhængigt af, hvad helhedsindsatsen kalder på. Vores kompetencer skal bruges klogt.
- Der er stor forskel i kvalitet og effektivitet i at ”arbejde med et rehabiliterende sigte”, og at ”rehabilitering er et grundlæggende princip”. Rehabilitering er en målrettet individuel indsats, hvis formål er at opnå størst mulig generhvervelse af selvstændig levevis. Det har borgere, der er ældre, også brug for.
ETF er repræsenteret i ”Sammen om ældreplejen”, der er et samarbejdsorgan nedsat af Ældreministeren, hvor for-personerne for alle relevante fagforeninger og patient- og brugerorganisationer er inviteret med ind.
- Find ETF's høringssvar
- Find forslag til ældrelov
Kort om lovforslaget
- Ældreloven, lægger op til, at hjælp skal gives som helhedspleje, der omfatter omsorg, pleje samt genoptræning og rehabilitering, og vil blive gældende både i borgeres eget hjem og i plejebolig.
- Helhedsplejen skal organiseres i tværfaglige faste teams, og der skal visiteres til 3-5 overordnede ”pakker” ud fra borgerens behov. Inden for den enkelte pakke, kan det tværfaglige team sammen med borgeren vurdere det daglige behov og tilpasse hjælpen hertil. Al hjælp skal gives med et rehabiliterende sigte.
- Samarbejdet med pårørende og civilsamfund skal udvides. Forebyggelse er en vigtig værdi, og kommunerne forpligtes til at arbejde forebyggende, generelt, i samarbejde med lokal- og civilsamfund, og individuelt i mødet med visiterede borgere. Kommunerne får mulighed for at opsøge grupper af ældre borgere, der ikke får ydelser, ud fra hvilke grupper den enkelte kommune finder relevant at opsøge.
- Ældreloven forholder sig ikke til hjælpemidler som fortsat reguleres af Serviceloven, eller til sygepleje, som reguleres af Sundhedsloven. Der er dog i forslaget til sundhedsstruktur, et forslag om, at den almene sygepleje forbliver i kommunerne, og integreres med helhedsplejen.
- Ældreloven fastlægger, at alle kommuner skal tilbyde mindst to leverandører af helhedspleje, og de private leverandører skal kunne levere alle dele af helhedsplejen, også genoptræning og rehabilitering.
- Ældreloven vil - når den er vedtaget - træde i kraft den 1. juli 2025. Der vil blive en række overgangsordninger.